
Musik i TV, radio og online
Når du bruger musik i TV, radio eller online, skaber musikken værdi for dem, der lytter med. Uanset, om du bruger musik i lokal eller landsdækkende radio eller TV, en podcast eller på en hjemmeside, så skal du have en musiklicens, som du kan få hos Koda.
Rettighedshaverne bag musikken har krav på at få betaling for den økonomiske værdi, musikken har. Der findes forskellige musiklicenser, som afhænger af, hvordan du bruger musikken i din produktion.
Kontakt Kodas medieafdeling for at høre, hvilken musiklicens, der dækker dine behov.
Find din musiklicens
Hvordan bruger du musik?
Online
Når du bruger musik online, skal du have en musiklicens. Det gælder, hvis du bruger musik i en podcast, i en video på din hjemmeside, i en netradio, i en streamingtjeneste eller ved streaming af koncerter. Prisen på din musiklicens afhænger bl.a. af, hvordan du bruger musikken online.
Kontakt osRadio
Når du laver radioudsendelser med musik, skal du have en musiklicens. Det gælder uanset, om det er landsdækkende radio, regionalradio eller lokalradio. Du kan få en musiklicens, som dækker præcis dine behov. Prisen afhænger af indhold, rækkevidde og indtægtsniveau.
Kontakt osTV
Når du viser nyhedsudsendelser, serier, dokumentarer, reklamer eller andet indhold med musik på en lokal- eller landsdækkende TV-kanal, skal du have en musiklicens. Prisen afhænger bl.a. af kanalens økonomi, hvor mange mennesker der kan se kanalen, og hvordan musikken bruges.
Kontakts osHvad går betalingen til?
Med din musiklicens betaler du til de musikere og kunstnere, der har skabt, komponeret og indspillet musikken. Betalingen går til deres arbejde med at lave musik, som skaber værdi for alle, der lytter til musik – på TV, i radioen eller online.
Koda er non-profit, og vi sender pengene videre til de enkelte ophavspersoner – i Danmark og i udlandet. Vi har aftaler med organisationer over hele verden, så vi også kan sende betaling fra udlandet videre til de danske rettighedshavere.
Det er derfor, du skal oprette en musiklicens, hvis du bruger musik:
- på din hjemmeside
- i en podcast
- i lokalradio
- i regionalradio
- i landsdækkende radio
- i netradio
- i lokal-tv
- i landsdækkende TV
- til streaming – også streaming af koncerter
- som download

Få tilladelse til at bruge musik online
Når du bruge musik online, skal du spørge de relevante rettighedshavere om lov og indgå en aftale om brugen. Der findes forskellige typer af rettigheder til musik, og de håndteres af forskellige parter - men der er hjælp at hente.
Læs reglerne om online musik