AI i musikken – kreativitet, kaos og konsekvenser

Komponist og performer Kirstine Lindemann åbnede seminaret med et indblik i sit værk Cyborg Songs – I’m a Scoglio, hvor hun har brugt AI som medskaber. Ikke for at opnå perfektion, men for at udforske det uperfekte og det fejlfyldte. Med udgangspunkt i Donna Haraways cyborg-manifest (A Cyborg Manifesto, red.) og en grundlæggende skepsis over for teknologi, har Kirstine Lindemann kastet sig ud i et eksperiment, hvor AI’s fejl og begrænsninger blev selve det kreative råstof.

Ved at fodre stemmesynteseværktøjet ElevenLabs med operauddrag, opstod der et “vrøvlesprog” og en række uforudsigelige lyde, som hun transskriberede og brugte som grundlag for kompositionen. Hun arbejdede med karakterer som “Glinda”, en AI-stemme med hekseagtig klang, og skabte et værk, hvor ensemblet og solisten Louise McClellandJacobsen interagerede med AI-genererede lyde. Ensemblet og solisten interagerede ikke med de AI-genererede lyde i det færdige værk. I processen med at udvikle værket, interagerede AI og musikerne i en række 'fejlfortolkninger' af hinanden. Dette materiale var med til at udgøre byggestenene i det færdige værk.

“Vi er uddannet til ikke at spille/synge fejl,” sagde Kirstine Lindemann, “men her blev fejlen en åbning – en ny æstetik.”

AI som kreativ medspiller og forretningspartner

Musiker, skuespiller og komiker Joel Hyrland tog deltagerne med på en praktisk rejse gennem AI-værktøjer, der kan styrke den kreative forretning. Med platforme som Loveable.dev og Gamma.app demonstrerede han, hvordan man kan bygge hjemmesider, lave pitch decks og automatisere nyhedsbreve – alt sammen med AI som assistent. “AI giver mig mere tid til at skabe musik,” forklarede han, “og det gør det muligt at være både musikskaber og iværksætter.”

Joel delte også sine erfaringer med at bruge ChatGPT som sparringspartner og forklarede, hvordan han strukturerer sine prompts for at få det bedste output. Han advarede dog om, at man bør være opmærksom på, hvordan AI-modeller bruger ens data, og anbefalede at overveje lokale løsninger, hvis man vil beskytte sit materiale. “Det handler ikke om at erstatte mennesker,” sagde han, “men om at udvide vores muligheder.”

Koda

Kunstmaskine eller kopimaskine?

For Nicolai Franck, Kodas Tech Scout, er fokus rettet mod de juridiske og økonomiske konsekvenser af generativ AI. Han præsenterede tre brugsscenarier: Privat brug (musik for sjov – enten privat eller til brug på sociale medier), komponist/sangskriver brug (AI-genererede elementer bruges som led i sangskrivning i et AI-assisteret værk og kommerciel brug af AI-genereret musik. Det er især det tredje scenarie, der bekymrer Koda – hvor AI-musik konkurrerer direkte med rettighedsbeskyttede værker.

Nicolai Franck fremhævede, at tjenester som Suno og Udio har trænet deres modeller på ophavsretligt beskyttet materiale uden tilladelse og uden betaling: “Vi mener klokkeklart, at det ikke er fair,” sagde han og pegede på, at musikskabere risikerer at miste op mod 24 % af deres indtægter i 2028, hvis der ikke etableres klare rammer (ifølge en 2024-rapport fra CISAC). Nicolai Franck sluttede af med et vigtigt spørgsmål: ”Skal fremtidens kultur skabes af kreative danskere, eller genereres af amerikanske algoritmer?”

Etik, identitet og menneskelig magt

Forsker og teknologianalytiker Gry Hasselbalch satte AI i et større samfundsperspektiv. Med udgangspunkt i sin bog Human Power – Seven Traits for the Politics of the AI Machine Age argumenterede hun for en menneskecentreret tilgang til teknologi: “Vi er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved vores menneskelige potentiale,” sagde hun, “men måske er det ikke det rigtige spørgsmål at stille.”

Gry Hasselbalch advarede mod at reducere kreativitet til mønstergenkendelse og pegede på, at AI’s logiske tilgang ikke kan erstatte den menneskelige intuition og følelse. Hun fremhævede, hvordan investeringer i AI stiger, mens investeringer i kulturelle ydelser falder – og opfordrede til, at vi som samfund vælger en retning, hvor AI understøtter mennesket frem for at erstatte det. Gry Hasselbalch afsluttede med en reference til en kommentar fra Nick Cave: ”ChatGpt har ikke noget indre liv. Det har ikke været nogen steder og har ikke udstået noget.”

Paneldebat: AI og kreativitet – hvor går grænsen?

Seminaret blev rundet af med en engageret paneldebat, hvor oplægsholderne forholdt sig til en række udsagn om AI og kreativitet. Blandt de mest markante pointer var:

• “Det bliver først sjovt, når man møder modstanden,” kom det fra salen og der blev peget på, at AI’s begrænsninger kan være en kilde til kreativitet.
• Kirstine Lindemann tilføjede: “Det at prompte er også en færdighed – som at spille et instrument.”

Det blev diskuteret, hvorvidt AI-genereret musik bør mærkes, så forbrugere, rettighedshavere og platforme kan kende forskel. Selvom det lyder som en oplagt løsning, blev det også påpeget, at mærkning kan skabe nye problemer – fx hvem der skal stå for det: Musikskaberen, platformen eller en tredjepart? Og hvad hvis en algoritme fejlagtigt mærker menneskeskabt musik som AI?

• Der blev også diskuteret, hvordan AI påvirker vores opfattelse af ejerskab, autenticitet og kunstnerisk værdi – og hvordan vi som branche og samfund bør forholde os til det.

Hold dig opdateret på kommende events om AI og andre arrangementer og følg med i Kodas eventkalender.