10. december 2025
En stor gruppe på det danske arbejdsmarked er i dag afskåret basale rettigheder i barselssystemet. Det skyldes firkantet lovgivning, der ikke er fulgt med tiden. Konsekvenserne er, at hårdtarbejdende mennesker står helt uden adgang til barselsdagpenge.
Debatindlægget blev bragt i Jyllands-Posten onsdag den 10. december.
En markant del af den danske arbejdsstyrke er længe blevet ramt af et hul i dansk lovgivning. Et hul, som flere har peget på, og som egentlig også er nemt nok at lukke. Hullet opstår, fordi lovgivningen om barselsdagpenge lige nu er indrettet til, at du enten er lønmodtager eller selvstændig. Derfor falder mange hårdtarbejdende mennesker lige nu mellem to stole, når de kombinerer indkomst.
Eller sagt med lidt andre ord: Er du såkaldt kombinatør kan systemet ikke rumme dig. Altså medmindre det kommer til skattebetaling – for så kan systemet godt sammenregne alle dine indtægtsformer.
Betegnelsen ’kombinatør’ dækker over arbejdstagere, som kombinerer forskellige typer af indkomster. Altså modsat den typiske arbejdstager på det klassiske arbejdsmarked. Det vil sige, at de både har indkomst fra fx lønmodtagerarbejde, honorarer eller selvstændig virksomhed. Rigtig mange mennesker i kulturlivet og i de kreative erhverv kombinerer indkomster, og samlet set bidrager de til samfundet med en økonomisk produktion på 188 mia. kroner, svarende til 4,2 procent af det danske BNP.
Men må karrieren sættes på pause for en stund i forbindelse med familieforøgelse, så er gode råd dyre og barselsdagpenge er noget, man må se langt efter. For alt for mange af dem, der skaber solid, økonomisk værdi, betyder deres sammensatte indkomst nemlig, at de på urimelig vis afskæres fra at få barselsdagpenge på lige vilkår med andre på det danske arbejdsmarked. Det er på ingen måde lighed.
Forklaringen er som nævnt, at lovgivningen om barselsdagpenge kun opererer med to kategorier på arbejdsmarkedet: lønmodtagere og selvstændige. Retten til barselsdagpenge optjenes kun efter arbejdstid i én kategori. Og timerne kan ikke lægges sammen.
Den absurde forskelsbehandling skyldes alene, at indkomsten er anderledes sammensat end i mere traditionelle job.
Det er ikke alene kulturlivet og de kreative erhverv, der bliver ramt af den rigide lovgivning. Det vurderes, at omkring 250.000 danskere i dag kombinerer indkomster og dermed risikerer at blive ramt af den skæve lovgivning. Det tal ser kun ud til at stige i fremtiden. Får vi således ikke gjort lovgivningen tidssvarende nu, vil problemerne kun vokse sig større.
Heldigvis er denne erkendelse allerede indtruffet i Folketinget. Helt tilbage i 2017 vedtog et bredt flertal et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked. Kernen var at sætte fokus på aktiviteten frem for personens status som enten lønmodtager eller selvstændig. I det nye system optjenes dagpenge ved en sammenlægning af al indkomst og overskud i selvstændig virksomhed. Det samme gør beregning af dagpengesatsen. Desværre strækker det sig ikke hele vejen til udregning af barselsdagpenge. Det bør det.
Det må siges at være retfærdigt. Det må siges at være sund fornuft.
Kunne man tale om en forglemmelse i barselssystemet? Eller er det bare ufærdigt arbejde, fra da man opdaterede dagpengesystemet? Forglemmelse eller ej, så er den gode nyhed er, at det er enkelt at rette op på.
Vi er derfor gået sammen i en bred alliance i kulturlivet, hvor vi sammen peger på fire konkrete forbedringer, der skal lukke hullerne i lovgivningen:
1) Ret til barsel baseres på samlet arbejdstid
2) Kravet om ansættelse på første orlovsdag lempes
3) Barselsdagpenge udregnes af den samlede indkomst
4) Ligestillet mulighed for at udføre nødvendige opgaver uden modregning i barselsdagpenge
Forslagene handler grundlæggende om at ligestille kombinatører med resten af arbejdsstyrken. Og de kan implementeres uden større kompleksitet, for vi ved allerede, at systemerne kan håndtere sammenlægning af indkomst. Som de gør det i udregning af dagpenge, og når der skal betales skat.
Den danske samfundskontrakt bygger på en sammenhæng mellem ret og pligt. Den kontrakt brydes, når en stor og voksende gruppe på arbejdsmarkedet skaber stor værdi, men ikke omfattes af basale rettigheder.
Når 250.000 mennesker risikerer at falde mellem to stole, bør man overveje, om stolene står rigtigt. En oplagt anledning kan være den aftalte evaluering af det nye barselssystem, som lige nu er i gang. På den baggrund opfordrer vi til, at politikerne langt om længe retter op på den utidssvarende lovgivning. Eller at beskæftigelsesministeren ganske enkelt griber den oplagte mulighed, der er for at rette op på et skævt system. Så der sikres lige adgang til barselsdagpenge for alle.
Bag debatindlægget:
Loui Törnqvist, forperson i Koda
Maria Ventegodt, direktør i Dansk Skuespillerforbund
Birgitte Hjort Sørensen, bestyrelsesmedlem i Dansk Skuespillerforbund
Sara Indrio, forperson i Dansk Artist Forbund
Søren Bang Jensen, forperson i Dansk Kunstnerråd
Karen Vincent,bestyrelsesmedlem i IFPI og adm. direktør hos Warner Music
Carsten Burke Kristensen, forperson i Danske Scenografer
Tobias Stigaard Stenkjær, forperson i DPA (Danske Populær Autorer)
Allan Boye Thulstrup, forperson i Dansk Journalistforbund – Medier & Kommunikation
Lene Skytt, forperson i Danske Sceneinstruktører
Marie Thams, forperson i Billedkunstnernes Forbund (BKF)
Anna Porse Nielsen, direktør Producentforeningen
Peter Mark Lundberg, direktør i Dansk Scenekunst
Thomas Sandberg, forperson i Dansk Musiker Forbund
Esben Marcher, direktør i Dansk Live
Skæv lovgivning efterlader en stor del af Danmarks arbejdsstyrke uden ret til barselsdagspenge. Den skæve lovgivning rammer op mod otte procent af den samlede danske arbejdsstyrke, svarende til cirka 250.000 danskere. Nu vil 21 organisationer på tværs af kulturlivet sikre lige adgang til barsel for alle.
Se hele artiklen