5. december 2025
Kodas bestyrelse inviterer medlemmerne til at give deres bidrag til et forslag om et nyt fælles legatkontor for den søgbare del af Kodas kulturelle midler. En arbejdsgruppe har udarbejdet et forslag til en ny struktur, som vil blive præsenteret i forbindelse med en række medlemsmøder i begyndelsen af 2026.
På en række møder inviteres Kodas medlemmer ind til at give deres bidrag til et forslag om et nyt fælles legatkontor for Kodas kulturelle midler.
På Kodas generalforsamling i april 2025 besluttede Kodas bestyrelse at undersøge mulighederne for at etablere et nyt fælles legatkontor for den søgbare del af Kodas kulturelle midler. Herefter nedsatte bestyrelsen en arbejdsgruppe, som havde til opgave at udarbejde et forslag til en ny struktur for forvaltningen af Kodas kulturelle midler.
Arbejdsgruppen afleverede sit forslag til bestyrelsen i november. Nu ønsker bestyrelsen dialog om forslaget med alle medlemmer.
Der vil blive afholdt i alt fem medlemsmøder, hvor Kodas bestyrelse fremlægger forslaget til et fælles legatkontor. På møderne får medlemmerne god mulighed for at stille spørgsmål og komme i dialog med bestyrelsen om forslaget.
Forslaget deles forud for medlemsmøderne, så alle har mulighed for at læse det inden.
De fire foreninger (Autor, DPA, DKF og Musikforlæggerne) inviterer hver især til et medlemsmøde, hvor forslaget til et nyt fælles legatkontor præsenteres af Kodas bestyrelse. Der bliver god mulighed for spørgsmål og dialog. Foreningernes møder vil alle blive afholdt på Koda, Lautrupsgade 9, København Ø på følgende datoer:
Koda inviterer derudover til et medlemsmøde primært for medlemmer af Koda, der ikke er medlem af de fire foreninger. Alle medlemmerne er velkomne og mødet afholdes online:
Bidragene fra medlemsmøderne samles og indgår i bestyrelsens arbejde med at færdiggøre forslaget, så det kan fremlægges på Kodas generalforsamling den 29. april 2026.
Kodas bestyrelse ser frem til dialogen med alle medlemmer!
Tidligere på året inviterede Kodas bestyrelse medlemmerne ind i en arbejdsgruppe, som der skulle udarbejde en model for, hvordan et fælles legatkontor for de søgbare kulturelle midler kan se ud.
Se tidligere nyhed om oprettelsen af arbejdsgruppen