Radio

Bliver din musik spillet i radioen? Som medlem af Koda får du betaling for det – uanset om det er på P3 eller The Voice, og uanset om musikken er en nyhedsjingle eller en sang.

I Koda har vi aftaler med de fleste radiostationer. Det betyder, at vi automatisk får at vide hvilken musik, der er blevet spillet hvornår – og det gør udbetalingen til dig som musikskaber enkel og hurtig.

Hvor meget får jeg udbetalt?

Tre faktorer er afgørende for din udbetaling:

  1. Hvor meget ét minut giver på den kanal, din musik er blevet spillet på.
  2. Hvornår på dagen musikken er blevet spillet.
  3. Hvor meget af musikken, du ejer til.

Se dine udbetalinger på Mit Koda

Hvad får jeg for at blive spillet i radioen?

Kanal/TidspunktKL. 06:00 - 23:59KL. 00:00 - 05:59
P1 og P2 (FM)10,75 kr.5,38 kr.
P3 (FM)18,60 kr.9,30 kr.
P4 (FM)56,10 kr.28,05 kr.

Hvornår får jeg udbetaling?

I Koda udbetaler vi til vores medlemmer hver måned – og hver måned er radio med. Men der er forskel på, hvor lang tid der går, fra at din musik bliver spillet, til pengene bliver udbetalt til dig.

Fra afspilning til udbetaling:

  • DR’s kanaler: 2-4 måneder efter afspilning.
  • Kommercielle radiostationer fx The Voice, Nova: 2-4 måneder efter afspilning.
  • Færøsk radio: 2-4 måneder efter afspilning.
  • Grønlandsk radio: 2-4 måneder efter afspilning.
  • Lokalradio: 4-6 måneder efter afspilning.

Se hvad vi udbetaler for næste gang

Det skal du vide om udbetaling for radio

1. Livemusik i DR

Hvis din musik bliver spillet live og sendt i radioen i en af DR’s egne udsendelser, bliver minutværdien ganget med seks. Du kan dog højst få denne udbetaling to gange – bliver udsendelsen genudsendt mere end to gange på en måned, får du den almindelige minutværdi fra tabellen.

2. Reklamer i radioen

Det er ikke al brug af musik i reklamer i radioen, der rapporteres til os. Derfor opfordrer vi til, at du giver os besked, hvis din musik er blevet brugt i en reklame. Derefter vil vi undersøge, om der kan skaffes den relevante rapportering og udbetale for det.

Skriv til os

3. Logoer, trailere, stations-ID m.m.

Hvis du har lavet musik, der bliver brugt til fx radioens stations-ID eller et radioprograms trailer, er det kun ti procent af radiokanalens minutværdi, der bliver udbetalt. Kendetegnet for denne slags musik er, at den ikke er skabt eksklusivt til ét bestemt program, eller at musikken primært bruges uden for det egentlige radioprogram.

Det de fleste spørger os om