Hvorfor er det vigtigt allerede som ung musiker at have styr på sine rettigheder? Og hvad er Koda og Gramex?
Den 26. oktober inviterer Koda og Gramex til en gratis og lærerig eftermiddag, hvor musikelever og musiklærere kan blive klogere på de grundlæggende musikrettigheder, som er en vigtig del af en professionel karriere i musikbranchen.
På dagen kan I få:
- Indblik i Koda og Gramex – hvem gør hvad, og hvordan sikrer organisationerne betaling til dem, der skaber og udøver musik?
- Viden om musikrettigheder – hvad skal jeg vide som sangskriver, komponist eller musiker?
- Møde med en professionel sangskriver (TBA), som deler sine erfaringer og fortæller, hvorfor kendskab til rettigheder har været vigtigt for karrieren.
- En introduktion til Koda Kultur – hvordan kan jeg søge støtte til fx udgivelse, PR og mentorskaber?
- Mulighed for at stille spørgsmål og netværke med andre unge musikskabere.·
- Der vil også være snacks og hygge.
Arrangementet henvender sig til elever og lærere på MGK, musikhøjskoler, talentlinjer og andre uddannelser med interesse for sangskrivning, komposition og musikbranchen.