
På din profil på Mit Koda kan du se, om vi har de korrekte oplysninger registreret om dig. Det er vigtigt at opdatere dine kontaktinformationer for eksempel ved skift af mail. Vi bruger din mailadresse til at informere dig ved udbetaling og nyhedsbreve. Derudover bør du overveje at give samtykke til, at vi kan oplyse din mail ved forespørgsler om tilladelser.
Et IPI nummer er dit internationale medlemsnummer, som findes under din profil på Mit Koda. Husk at spørge dine internationale samarbejdspartnere om deres IPI numre - dem skal du bruge, når du registrerer værker på Mit Koda.
Du har mulighed for at udgive din musik under flere navne. Det kan være et kunstnernavn eller du kan vælge helt at skjule dit navn.
Du kan give andre adgang til din profil på Mit Koda. Hvis en manager, booker eller andre skal se oplysninger om fx dine værker og udbetalinger eller handle på dine vegne, skal du give dem en fuldmagt.
Du og fuldmagtshaveren skal begge underskrive fuldmagtserklæringen med MitID. Når den er underskrevet, får I en kopi, og vi opretter en separat profil med eget login til fuldmagtshaveren.
Kodas administration arbejder for vores rettighedshavere. Håndtering af fuldmagter giver ekstraarbejde, og Koda forbeholder sig derfor ret til at opkræve gebyr for håndteringen
Hvis du som komponist eller tekstforfatter kun har behov for, at Koda giver en anden person, for eksempel en manager, løbende indsigt i oplysninger om dine værker og udbetalinger, kan du give samtykke til at de løbende kan indhente og få udleveret oplysninger, hvis de henvender sig til Koda.
Udfyld samtykkeerklæring til løbende indsigt
Hvis du er ved at forhandle en forlagsaftale med et musikforlag, hvor der er brug for at beregne et forskud, kan du give samtykke til, at Koda én gang giver musikforlaget indsigt i dine værker og seneste års indtægter.
Du kan få brug for et multilogin til Mit Koda, hvis du både er autor, arving eller har eget forlag. Via Mit Koda kan du ved hjælp af multilogin nemt skifte mellem dine profiler. Kontakt venligst Medlemsservice på [email protected], hvis du er interesseret i at få et multilogin.
Send en mail