Det er vigtigt, at du tjekker din udbetaling fra Koda og NCB. Oplever du fejl i din udbetaling, manglende udbetaling eller fejl i en værkregistrering, så opret en reklamation via Mit Koda.
Du kan reklamere over en manglende udbetaling efter den dato, hvor det burde have været udbetalt.
Se hvornår vi udbetaler for udvalgte områder:
Reklamationsfrist
Reklamationsfristen er 36 måneder fra det forventede udbetalingstidspunkt. I oversigten over tidligere udbetalinger, kan du se om det, du leder efter, måske allerede er udbetalt. Det kan også være, at det er for tidligt, og det er på vej
Du kan se din reklamation i Reklamationsoversigten på Mit Koda. Det er også her, at du har mulighed for at se, hvis andre har oprettet en reklamation på et af dine værker.
Husk at tjekke din udbetaling
Når du får udbetaling fra Koda, har du selv pligt til at kontrollere, om udbetalingen ser rigtig ud.
Fejl kan ske
Hvert år udbetaler Koda millioner til rettighedshavere i Danmark og udlandet. Før det kan ske, bliver de penge, som Koda har modtaget fra sine kunder og fra udlandet, fordelt på baggrund af oplysningerne om værkerne og om brugen af disse.
Det er et komplekst arbejde, og derfor kan der ske fejl – både menneskelige og i systemerne – som betyder, at et du ikke får det helt rigtige beløb.
Er din udbetaling korrekt?
Fejlene opdages enten af dig , som spotter fejlen i din udbetaling, eller af Koda, som i efterbehandling og revision finder en fejl.
Hvad gør Koda derefter?
Når Koda bliver opmærksom på en fejl, bliver den rettet, og den rettighedshaver, der havde fået for lidt, får udbetalt det korrekte beløb.
Når nogen har fået for lidt udbetalt, har andre fået for meget, og omvendt. Det betyder, at den rettighedshaver, der har fået for meget, får korrigeret sine fremtidige udbetalinger, så det overskydende kommer retur til Koda og videre til det korrekte medlem. Ellers ville det gå ud over alle Kodas øvrige medlemmer at korrigere den udbetaling, der var for lille.
Skal du betale tilbage?
Det er selvfølgelig ærgerligt, hvis det viser sig, at du ved en fejl har fået for meget udbetalt. Men kun i helt særlige tilfælde, hvor det er helt oplagt – også for dig – at der er udbetalt for meget, vil Koda bede om en samlet tilbagebetaling. Som regel vil Koda korrigere betalingen ved at reducere de kommende udbetalinger, ligesom når et forskud fra et musikforlag eller et pladeselskab skal recoupe’s.
Klagenævn
Klager
Vil du klage over Kodas sagsbehandling? Læs mere om behandlingen af klager i Kodas klagenævn.
Rettigheder
Rettighedstvister
Oplever du som medlem en tvist med et andet medlem, så få mere viden om rettighedstvister her.
Selvbetjening
Mit Koda giver overblik
På Mit Koda kan du give os alle de informationer, der sikrer, at du får udbetaling, når din musik bliver spillet.