Hvad skal du være opmærksom på, når du indgår kontrakter og aftale? Og hvor kan du søge hjælp, inden du skriver under? Kig med her!
Som sangskriver, komponist og musiker er der mange former for aftaler og kontrakter, som du måske vil stifte bekendtskab med i løbet af din musikkarriere.
Skal du indgå en kontrakt eller en aftale, så er det altid en god idé at søge juridisk bistand, fordi der ud over svært juridisk sprog sagtens kan være gråzoner og nuancer i lige præcis dit tilfælde, som er vigtige at tage højde for.
Der findes mange forskellige slags kontrakter med forskelligt indhold, men der er nogle helt grundlæggende fælleselementer, som du skal være opmærksom på. Det har vi bedt MORTEN ROSENMEIER, som er professor i ophavsret på Juridisk Fakultet ved Københavns Universitet, om at fortælle mere om. Se her:
Rådgivning hos fagforeningerne
Fagforeningerne vil typisk tilbyde juridisk rådgivning på en lang række områder.
Er du medlem af Dansk Artist Forbund eller Dansk Musiker Forbund, så kan de hjælpe dig med rådgivning.
På deres hjemmesider kan du læse meget mere, finde gode råd og eksempler på standardkontrakter til download. Se her:
Som medlem af Koda har du adgang til juridisk rådgivning om dine musikrettigheder. Jurakontoret yder rådgivning til dig som komponist, producer, tekstforfatter eller sangskriver.
Du kan henvende dig om:
Jurakontoret yder ikke rådgivning om ansættelsesret, skat, moms, selskabsret og udenlandske kontrakter.
Jurakontoret fører ikke retssager eller forhandler kontrakter, og rådgivningen er ikke tilgængelig for forlagsejere, pladeselskaber, managers eller forfattere. De kan heller ikke hjælpe i tilfælde af interessekonflikter mellem medlemmer.
Sådan skal du henvende dig
For at få den bedste rådgivning, skal du oplyse dit Koda medlemsnummer og give samtykke til, at de må videregive oplysninger til Koda.
Læs kontrakten grundigt, stil konkrete spørgsmål, og gør opmærksom på, om kontrakten indeholder de aftalte ting.
Kontakt Jurakontoret på e-mail: [email protected]
Kunstnernes Retshjælp
Hvis du som kunstner løber ind i juridiske problemer, så kan du få gratis juridisk rådgivning fra de frivillige jurister hos Kunstnernes Retshjælp.
Kunstnernes Retshjælp rådgiver, når kunstnere har juridiske problemer i forbindelse med deres virke. Det kan eksempelvis dreje sig om:
Kunstnernes Retshjælp kan hjælpe med råd og vejledning, forhandling og korrespondance. Retshjælpen fører ikke retssager, men kan henvise sagen til en advokat, hvis det bliver nødvendigt.
Du kan enten rette personlig henvendelse i retshjælpens åbningstid hver mandag mellem kl. 18-20 eller sende en mail til [email protected]. Skriv din problemstilling eller spørgsmål, og de kontakter dig hurtigst muligt og aftaler nærmere om eventuelt møde online eller fysisk. Længere svartid kan forekomme. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Koda events
Skal du med?
Som medlem af Koda kan du gratis deltage i en vifte af events, webinarer, networking og meget andet.
Rettigheder
Rettighedstvister
Har du en juridisk tvist om ophavsret til din musik? Bliv klogere på hvordan Koda forholder sig til din sag.
Rettigheder
Koda INDEFRA; om plagiater og coverversioner
Må man udgive en coverversion uden tilladelse? Og hvor går grænsen mellem inspiration og plagiat?
Rettigheder
Forstå ophavsret og forvaltning
Vil du vide, hvad ophavsretsloven betyder for dig og din musik?