Køn og mangfoldighed
Her finder du alle Kodas rapporter om kønsbalancen i musiklivet samt Kodas mangfoldighedsprofil.
Kønsbalancen blandt Kodas medlemmer
I de senere år har der været et stigende fokus på kønsubalancen i alle dele af samfundet, hvilket selvfølgelig også har været tilfældet i musikbranchen. For at kaste lys over kønsbalancen i den del af musikbranchen, som Koda repræsenterer, udgav vi i 2020 den første statistik om kønsbalancen blandt Kodas medlemmer.
Nøgletal fra 2025
- 21 procent af Kodas medlemmer er kvinder (20 procent i 2023).
- 11 procent af det samlede udbetalingsbeløb i 2024 gik til kvinder (10 procent i 2023).
- 30 procent af de af de medlemmer, der i 2024 meldte sig ind i Koda, var kvinder. Andelen er dermed steget med 43 procent siden 2015.
- 17 procent af udbetalingen blandt medlemmer i 20’erne gik til kvinder
- 10 procent af udbetalingen blandt medlemmer i 40’erne gik til kvinder.
- 5 procent af udbetalingen blandt medlemmer i 50’erne gik til kvinder.
- 0 kvinder i alt på fem forskellige top 10-lister for tredje år i træk.
- 28 procent af Kodas nye medlemmer (medlem af Koda i op til fem år) er kvinder.
- 24 procent af det samlede udbetalingsbeløb blandt de nye medlemmer gik i 2024 til kvinder.
- 15 procent af det udbetalingen fra streaming blandt de nye medlemmer gik i 2024 til kvinder. Andelen var otte procent i 2019.
- 10 procent af alle musiknumre skabt i 2024 havde både mænd og kvinder bag som rettighedshavere. Disse musiknumre fik 25 procent af udbetalingerne til musiknumre skabt i 2024.
Ny måling: Kønsfordelingen på tværs af musiklivets sektorer
I 2024 er den første måling af kønsfordelingen tværs af musiklivet i Danmark blevet dokumenteret. Tallene viser blandt andet en klar tendens til, at kønsbalancen skævvrides jo længere op i ledelseslagene, man kommer.
Musiklivets Partnerskab for Bæredygtig Udvikling, står bag udgivelsen af tallene, der med målingen ønsker at inspirere flere til at bruge data som et redskab til at fremme lige adgang til musiklivet.

Kodas mangfoldighedsprofil
Den danske musikbranche arbejder i disse år intenst på at sikre lige adgang til musiklivet. Som et bidrag til det arbejde udgiver musikrettighedsorganisationen Koda nu en rapport, som for første gang tegner en mangfoldighedsprofil af landets sangskrivere og komponister.
Nøgletal fra Kodas mangfoldighedsprofil
- 60% af Kodas medlemmer har en videregående uddannelse.
- 3% registrerer deres kønsidentitet som non-binær eller andet end cis-kvinde eller cis-mand. Kønsdiversiteten er størst blandt de nye medlemmer, hvor seks procent identificerer sig som noget andet end kvinde eller mand.
- 40% har en langvarig eller kronisk tilstand, der væsentligt begrænser en eller flere af livsaktiviteter såsom evnen til at se, høre eller tale, at lære, huske eller koncentrere sig.
- 14% af sangskriverne og komponisterne beskriver deres etnicitet som noget andet end hvid/kaukasisk.
- 44% har deres base i Region Hovedstaden, mens syv procent bor uden for Danmark. Blandt de højest indtjenende medlemmer bor 58 procent i Region Hovedstaden.