Medlem
Forlag
Om Koda
Hovedmenu
Udbetaling
Registrering af din musik
Selvbetjening
Min karriere
Kontakt og spørgsmål
Medlem
Her får du udbetaling fra
Minutværdier
Om din udbetaling
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige områder
Her får du udbetaling fra
Udbetalingsområder i udlandet
Udbetaling
2024
2023
2022
Medlem
Ofte stillede spørgsmål
Hovedmenu
Udbetaling
Selvbetjening
Værker
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige
Hovedmenu
Hvad er Koda
Organisation
Job
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Om Koda
Hovedmenu
Tal
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Musik betaler sig

Hvordan gør du dig gældende i udlandet? Få gode råd fra MØ’s producer, Ronni Vindahl

Producer, sangskriver og komponist, Ronni Vindahl, som bl.a. har produceret MØ’s debutalbum, No Mythologies To Follow, har ikke ladet sig begrænse af nogen geografiske grænser, og arbejdet med MØ startede egentlig ud med en mailkorrespondance – resten er nærmest historie, men ind imellem ligger alt det hårde arbejde.

’Jeg tror, at det der har gjort sig gældende for mig er, at jeg ikke har tænkt på Danmark som et mål i sig selv. Al den musik jeg har dyrket, været inspireret af og set op til, er kommet fra udlandet. Derfor har det også været logisk for mig, at se udlandet - primært UK og US - som de markeder, der har været mest forførende. Man kan sige, at i US og UK (og også Frankrig, Canada og Australien) kan de mere skæve og eksperimenterende projekter blive store og med danske øjne også blive kommercielle succeser. Min erfaring er, at hvis man får lidt succes i udlandet, så er det danske marked også rigtig godt til at følge op på det, og man skal heller ikke underkende den betydning og følelse det er, at have medvind herhjemme. Fx. med Boom Clap Bachelors - i og med at musikken ikke var særlig dansk, men nok havde en mere amerikansk dybde - udgav vi også den 3. plade på et amerikansk pladeselskab, selvom vi sang på dansk. Det var et godt træk. Med MØ kikkede/kikker jeg også direkte efter den britiske og amerikanske indie-pop og indie hiphop. Da jeg startede på at producere MØ, var der ikke noget herhjemme, der i forvejen lød som MØ, kom til at lyde’, fortæller Ronni Vindahl.

En god kombi af selvtillid, hårdt arbejde og styr på den musikalske vision gør arbejdet, når udlandet lokker

’Det er jo en blandet del selvtillid, hårdt arbejde og vision om det man gerne vil musikalsk, hvis man gerne vil gøre sig gældende i udlandet. Jeg var meget ung, da jeg boede i Berlin og arbejdede på en plade på det tidspunkt, og jeg kom aldrig rigtig ind i den tyske branche - selvom jeg senere signede mit solo-projekt til et tysk label (TDR). Først med MØ åbnede det for alvor døre til udlandet for mig som producer. Inden da var jeg artist/producer på alting, og med MØ sprang jeg første gang ud som 100 % producer og writer med en anden artist i forgrunden’, fortsætter Ronni Vindahl.

’Det handler udelukkende om at samarbejde med nogen, som har enten internationalt potentiale og at kunne spotte den artist og så have ligeså meget at byde på selv, eller at producere eller skrive for en allerede etableret international artist. Sidstnævnte kan være svært, hvis man ikke allerede har et ben indenfor - enten ved hjælp af dedikeret publishing eller management’, siger Ronni Vindahl.

 

Samarbejdet med MØ startede over mailen

’MØ og jeg havde dengang (i 2012) samme manager, som så introducerede mig til denne her fandenivoldske odenseanske spradebasse, som kaldte sig selv MØ, og som lavede noget PEACHES-agtig rap ovenpå skrallede elektro-beats. Jeg kan huske, at hendes facebook-side (eller måske var det en MySpace side) dengang havde en bong, en dildo og noget collage-agtig grafik på. Det synes jeg var sejt, men selve numrene, som var blevet lagt op og som vores manager spillede for mig, synes jeg var mere grineren end decideret fede. Og hun havde brug for en producer til at færdiggøre den plade, de arbejdede på’, fortæller Ronni Vindahl og fortsætter:

’Jeg meldte lidt pas på det, indtil at jeg hørte en a cappella, som var ment til at skulle være intro på pladen, som hed 'Maiden'. Da jeg hørte det, var jeg rimelig solgt og kan huske, at jeg tænkte, at det der, det kan man virkelig lave noget megasejt melodisk, musikalsk og bouncy ud af, og hendes stemme var blueset, soulet og vild på en eller anden måde. Jeg fik så sporene, og Karen (MØ) var på praktikophold i New York på det tidspunkt, så jeg havde ikke mødt hende endnu, men begyndte bare at arbejde på det. Karen og jeg mailede så lidt sammen om, at jeg skulle starte på nummeret og talte om nogle fælles referencer osv., og vi to havde kæmpe optur over Major Lazer sangen 'Get Free', hvilket så var den sang, jeg tog udgangspunkt i som inspiration. Da jeg så sendte mit bud tilbage til hende, fik jeg en lang mail tilbage om alle hendes tanker, men vigtigst af alt, så syntes hun, at det lød megafedt og faldt lige i hendes smag i forhold til det, hun havde lyst til at lave. Derefter tog det fart med at producere flere numre, da hun havde skrevet en masse andre sange, som jeg elskede og var vildt inspireret af at producere... resten er historie’.

 

Man ved, når man har fat i ’det helt rigtige’

’I forhold til mit arbejde med musikken, ved jeg måske godt, når det er det helt rigtige. Jeg har egentlig aldrig rigtig tænkt over det, men altid bare gjort, hvad der har drevet mig musikalsk og visionært. Når man selv sidder i det, synes man nok altid bare, at man kæmper hver dag, og at der stadigvæk er langt til målet. Det tror jeg også er sundt for drivet. Man skal aldrig sætte sig tilbage og sige at man er tilfreds... medmindre man selvfølgelig er det og ambitionen stopper der’, siger Ronni Vindahl. 

’Jeg siger ofte til mig selv, at nu må jeg også blive bedre til at lave et hit. Altså som i, at nu skal jeg fandeme sætte mig og få alle de idéer og melodier, jeg har i hovedet skruet sammen til nogle tracks, der kan bruges til de rigtige artister, fordi jeg har rimelig god tilgang til at kunne pitche til nogle af de mest betydningsfulde A&Rs og producere i US og UK. Men det er mest når jeg er i USA, at jeg arbejder mere målrettet på det, hvilket også er grunden til at jeg tager min lille familie med derover til næste år og bosætter os i et stykke tid. Man skal også huske på, at det skal være det "rigtige" hit, ellers bliver man efterspurgt og hevet ind i forkerte sessions ift., hvad man selv brænder for. Så det med mavefornemmelsen er også skide vigtig og, at man skal kunne stå inde for det, man laver og have sig selv med i det’, fortæller Ronni Vindahl og fortsætter: ’Man kan mærke den buzz, der kommer udefra, og den efterspørgsel der begynder at komme på éns evner, om man har fat i det "rigtige"’.

 

Fremtiden byder på mere MØ og meget mere

’Lige nu arbejder jeg på nogle MØ-tracks både for mig selv og noget med Cashmere Cat. Derudover har jeg lige færdiggjort et projekt for en ung britisk/walisisk sangerinde, som snart udkommer på Chess Club Records (det label MØ også er på). Og jeg er ved at færdiggøre nogle tracks for en større, svensk artist og har remixet en anden svensk artist for nylig også, som også snart udkommer. Jeg har også et udviklingsprojekt i gang, som jeg ikke vil komme nærmere ind på, og derudover er jeg ved at færdiggøre nogle produktioner/co-writes, som jeg laver sammen med Alex Hope (Troye Sivan etc) og muligvis noget kommende Astrid S også. Derudover produktion til Noonie Bao (en anden svensk artist og writer) til hendes kommende plade’, slutter Ronni Vindahl.

 

Ronni Vindahl mini-bio:

Ronni Vindahl (født 1982) er en prisbelønnet musikproducer, komponist og musiker. Medstifter af Boom Clap Bachelors, og har arbejdet med kunstnere som MØ, Avicii, Kris Mars og Ivory & Gold. Ronni Vindahl udgiver også under eget navn, og udgav sit første solo album i 2012.