Grønland

Koda for et stærkere musikliv i Grønland

Koncert med grønt lys

Du har ret til betaling

Koda arbejder for, at komponister, sangskrivere og musikforlag får betaling, når deres musik bliver brugt. Det sker for eksempel, når der afspilles musik i radioen, i en forretning, eller når et band spiller live på en festival.

Oqaatsit taarsikkit: Paasissutissat qallunaatut atuakkit

Siden 1935 har Koda haft den danske stats godkendelse til på vegne af komponister, tekstforfattere og musikforlag at opkræve penge for offentlig fremførelse af musikværker. Godkendelsen til Kodas opkrævning gjaldt for hele ’Kongeriget Danmark’, som også omfattede Grønland og Færøerne, dengang ingen af de to havde selvstyre.

Kerneopgaven er den samme i dag, men udfordringerne er blevet mere komplekse. Det kræver, at vi arbejder for et stærkere musikliv gennem et tættere internationalt samarbejde, kontinuerlige investeringer i teknologi og et nødvendigt fokus på et bæredygtigt musikliv.

I Grønland er den danske ophavsretslov sat i kraft ved kongelig anordning. Anordningen udstrækker ophavsretsloven til at gælde i Grønland. Kodas aktiviteter i Grønland sker på baggrund af en godkendelse fra det grønlandske selvstyres Departement for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke.

Hvad skal du gøre ?

1. Registrere din musik

Du modtager kun udbetaling fra os, hvis dine værker er registreret. Det er derfor vigtigt, at du registrerer dine værker, når du har skrevet ny musik og gerne 14 dage inden, din musik bliver spillet eller på anden måde gjort offentlig.

Sådan registrerer du din musik

2. Rapportere dine koncerter

Hvis din musik bliver spillet live, skal du selv rapportere, hvad der er blevet spillet via Mit Koda. Koda modtager automatisk information, hvis din musik har været spillet i for eksempel radioen, på tv eller bliver streamet.

Sådan rapporterer du en koncert

3. Tjek dine udbetalinger

Koda har udbetaling månedligt for den musik der er blevet brugt. Det er vigtigt for dig at tjekke din udbetaling igennem. Medlemmer af Koda kan få et overblik over deres udbetalinger fra Koda og NCB via Kontooversigten og Analyse.

Sådan ser du detaljer om din udbetaling

Hvornår er der udbetaling?

  • Der er udbetaling for grønlandsk tv (KNR) en gang om året i juni måned
  • Der er udbetaling for grønlandsk radio (KNR) hver måned
  • Der er udbetaling for streamingtjenesten Tusass hvert kvartal

Læs mere om alle de områder du kan få betaling fra

Koda Awards

Siden 1991 har Koda været med til at hylde de grønlandske komponister og sangskrivere ved uddeling af prisen, Koda Awards (tidligere Grønlandsprisen).

Den allerførste pris, der blev uddelt i 1991, var ’Kodas pris for unge, grønlandske kunstnere’. Prisen gik til musiker og sanger, Ole Kristiansen. Siden da har den grønlandske musik været i fokus med en årlig uddeling af priser, som nu går under betegnelsen Koda Awards.

Priserne der uddeles er Årets Pris, Talentprisen og Æresprisen.

  • Årets Pris tildeles den sangskriver/komponist, som har udgivet årets bedste musik
  • Talentprisen tildeles en upcoming og talentfuld komponist, sangskriver eller et band
  • Æresprisen tildeles en sangskriver eller komponist, der gennem mange år har gjort en særlig indsats for det grønlandske musikliv

Koda Awards tager afsæt i Kodas grønlandske kulturelle midler. Læs mere om Kodas grønlandske kulturelle midler.

Vi har fået nedsat en ny komite for i år (Grønland, Koda Awards), som er:

En repræsentant fra KNR, Nukannguaq Kajusen , Birte Olsen fra Katuaq, Peter Kleemann fra Nipiia Rockfestival, Hartmann Heilmann fra IluNipe samt Kodas faglige repræsentant Laura Lennert Jensen.

Se regelsæt for Koda Awards 2025

Se listen over modtagere siden 1991

Guitar close up

Koda awards 2025

Nuuk danner i år rammen om årets store fejring af den grønlandske musik, når Koda Awards uddeles for 34. gang. Hans Lynge Salen i Katuaq danner rammen om en magisk aften.

Læs mere om den magiske aften

Kulturelle midler og årsberetninger

Kontaktperson i Grønland

Edvard Lyberth-Mørch Telefon: +299 255 101 Mail: [email protected]

Send en mail