Koda har sagsøgt den amerikanske AI-tjeneste Suno for at bruge dansk musik - uden at spørge om lov og uden at betale for det. Det er ulovligt, det ødelægger musikkens økonomiske fundament, og det kan få konsekvenser for vores fælles kultur og sammenhængskraft.
Med få klik kan AI-musiktjenesten Suno generere fulde musiknumre, der lyder som musik, de fleste af os kender. Det kan kun lade sig gøre, fordi Suno kynisk og bevidst – og uden hverken tilladelse eller betaling har udnyttet og kopieret danske kunstneres sange.
Koda arbejder for en ansvarlig udvikling og brug af kunstig intelligens som et kreativt værktøj i musikbranchen. Men det er langt fra virkeligheden lige nu. En forudsætning for ansvarlig brug af kunstig intelligens er, at der betales til musikkens skabere, når AI-tjenester bruger deres musik.
AI-tjenesterne er på få år blevet milliardstore forretninger ved at stjæle den menneskeskabte musik og bygge en tjeneste, der nu forsøger at udkonkurrere musikkens skabere. Derfor har Koda sagsøgt den amerikanske AI-tjeneste Suno for ulovligt at have udnyttet og kopieret danske kunstneres musik.
Hør bevis for musiktyveriet
Suno kan med få prompts generere musik der ligger så tæt op ad originalerne, at det beviser, at de har stjålet dansk musik - uden at spørge om lov og uden at betale for det.
Hør ligheden mellem Aqua's Barbie Girl og en sang generet af Suno.
Se hvorfor det er et problem, når AI-tjenester bruger musik uden tilladelse og betaling i videoen her:
Når AI-tjenester bruger musik uden tilladelse og betaling, får det konsekvenser for det økonomiske fundament bag den musik, der udgør en vigtig del af vores fælles kultur.
En amerikansk tech-virksomhed har med åbne øjne stjålet den danske musikarv
- Gorm Arildsen
Konsekvenserne for den danske musikbranche ved den hastige udvikling inden for kunstig intelligens er blevet kortlagt i en rapport i efteråret 2025.
Få mere viden om AI-tjenester og musikDer er brug for politisk handling nu, så vi kan sikre, at AI-musiktjenesterne over en bred kam udvikler sig på en ansvarlig måde.
- Nicky Valbjørn Trebbien

AI
Åbent brev til Kulturministeren
En bred alliance af 29 danske rettighedsorganisationer opfordrer regeringen til at tage initiativ til klare rammer og regler for AI. I et fælles brev til kulturministeren advarer organisationerne mod, at ureguleret brug af menneskeskabt indhold inden for AI presser både ophavsret og grundlaget for dansk og europæisk kulturproduktion. Kodas juridiske og politiske direktør Nicky Trebbien kalder situationen alvorlig.

AI
Fælleserklæring til AI-virksomhederne
De fem nordiske musikrettighedsorganisationer – Koda, STEF (Island), STIM (Sverige), TEOSTO (Finland) og TONO (Norge) – har vedtaget en række fælles principper for licensering af generativ AI. Det fælles tiltag sker for at sikre rimelig betaling til rettighedshaverne og beskytte værdien af menneskelig kreativitet, lyder det i en fælles udtalelse.

AI
Koda om anbefalinger fra AI-gruppe
En ekspertgruppe nedsat af kulturministeren har givet anbefalinger om, hvordan ophavsretten kan beskyttes i mødet med kunstig intelligens. Kodas juridiske og politiske direktør kalder anbefalingerne et stærkt udgangspunkt, men understreger, at det haster med politisk handling, hvis musikskabernes rettigheder skal sikres.

AI
Nyt AI-kodeks underminerer ophavsretten
»En spildt chance.« Sådan indleder 40 europæiske rettighedsorganisationer for kunstnere og kreative erhverv i hele Europa en fælleserklæring, hvori de retter en skarp kritik mod EU-Kommissionens AI-pakke, der kom som et led i implementeringen af AI Act. I fælleserklæringen advarer organisationerne EU om, at man risikerer at underminere grundlæggende retsprincipper.