Viden om AI-tjenester og musik

I forbindelse med Kodas søgsmål mod Suno bringer vi her, den vigtigste viden om brugen af AI i musikbranchen.

Koda har sagsøgt AI-tjenesten Suno for at bruge dansk musik - uden at spørge om lov og uden at betale for det. Det er ulovligt, det ødelægger musikkens økonomiske fundament, og det kan få konsekvenser for vores fælles kultur og sammenhængskraft.

Fakta om Suno

  • Suno er en tjeneste som ved hjælp af AI kan generere musiknumre og tekster.
  • Suno's AI-værktøj bygger på træning af stort set hele det musikalske verdensrepertoire.
  • Koda mener, at tjenesten bygger sin forretning på ulovlig brug af ophavsretsbeskyttet musik.
  • Værdiansættelse i 2024
    500 millioner dollars – over 3 milliarder danske kroner.
  • Forventet værdi i 2026
    2 milliarder dollars - næsten 13 milliarder danske kroner.

Rapport: Kunstig intelligens vil koste dansk musik 6,9 milliarder frem mod 2030

Konsekvenserne for den danske musikbranche ved den hastige udvikling inden for kunstig intelligens er kortlagt i en rapport. Nye AI-tjenester, der kan generere fulde musiknumre ud fra simple prompts, vil på få år spise store dele af den økonomi, som gør det muligt at leve af at lave musik.

Hvis den nuværende udvikling fortsætter, står dansk musik til et historisk omsætningstab på 28 procent i 2030. I årene frem til 2030 betyder det et samlet tab på ca. 6,9 milliarder kroner. Koda og IFPI opfordrer hver især til politisk handling, hvis vi fortsat skal have et stærkt og bæredygtigt musikliv i Danmark.

Læs mere og hent rapporten

28 procent af den nye musik på Deezer er nu fuldt AI-genereret

I september 2025 kunne musikstreamingtjenesten Deezer fortælle, at tjenesten modtager over 30.000 fuldt AI-genererede musiknumre dagligt. Det udgør mere end 28 procent af de samlede daglige uploads.

Siden begyndelsen af 2025 har Deezer overvåget mængden af uploads af AI-generede musiknumre på tjenesten, og i juni blev Deezer den første musikstreamingtjeneste, der eksplicit mærker AI-genereret musik.



Suno har indrømmet træning på de store pladeselskabers musik

Suno har indrømmet, at have brugt musik fra de største pladeselskaber til at træne sin AI, men fastholder at dette er “fair use” under amerikansk ophavsretslovgivning.

i 2024 indrømmede Suno, at have trænet på musik fra de tre de tre største pladeselskaber i forbindelse med en retssag anlagt af selskaberne.

Trods indrømmelsen ønsker Koda med søgsmålet mod Suno domstolenes ord for, at Suno uden tilladelse og uden betaling har indhentet og trænet på dansk musik, samt at disse værker er gjort tilgængelige for omverden på tjenesten. Disse handlinger kræver tilladelse og betaling til Kodas medlemmer.

Læs mere om indrømmelsen og retssagen på Complete Music Update

Det tyske forvaltningsselskab har tidlgere lagt sag an mod Suno

I januar 2025 lagde det tyske forvaltningsselskab GEMA sag an mod Suno for at have krænket ophavsretten på udvalgte sange.

De berørte sange omfatter blandt andre numre af Alphaville (Forever Young), Kristina Bach (Atemlos), Lou Bega (Mambo No. 5), Frank Farian (Daddy Cool) og Modern Talking (Cheri Cheri Lady).

Læs mere om GEMA's søgsmål

Nyhedsartikler fra Koda om AI

Hænder på mixer

AI

Åbent brev til Kulturministeren

En bred alliance af 29 danske rettighedsorganisationer opfordrer regeringen til at tage initiativ til klare rammer og regler for AI. I et fælles brev til kulturministeren advarer organisationerne mod, at ureguleret brug af menneskeskabt indhold inden for AI presser både ophavsret og grundlaget for dansk og europæisk kulturproduktion. Kodas juridiske og politiske direktør Nicky Trebbien kalder situationen alvorlig.

Man spiller Keyboard

AI

Fælleserklæring til AI-virksomhederne

De fem nordiske musikrettighedsorganisationer – Koda, STEF (Island), STIM (Sverige), TEOSTO (Finland) og TONO (Norge) – har vedtaget en række fælles principper for licensering af generative AI-teknologier. Det fælles tiltag sker for at sikre rimelig betaling til rettighedshaverne og beskytte værdien af menneskelig kreativitet, lyder det i en fælles udtalelse.

Producer ved mac og keyboard

AI

Koda om anbefalinger fra AI-gruppe

En ekspertgruppe nedsat af kulturministeren har netop afleveret sine anbefalinger om, hvordan ophavsretten kan beskyttes i mødet med kunstig intelligens. Kodas juridiske og politiske direktør kalder anbefalingerne et stærkt udgangspunkt, men understreger, at det haster med politisk handling, hvis musikskabernes rettigheder skal sikres.

Mann playing piano

AI

Nyt AI-kodeks underminerer ophavsretten

»En spildt chance.« Sådan indleder 40 europæiske rettighedsorganisationer for kunstnere og kreative erhverv i hele Europa en fælleserklæring, hvori de retter en skarp kritik mod EU-Kommissionens nyligt offentliggjorte AI-pakke, der kommer som et led i implementeringen af AI Act. I fælleserklæringen advarer organisationerne EU om, at man risikerer at underminere grundlæggende retsprincipper.