Fokusområder i Kodas indsats for et bæredygtigt musikliv

Lige adgang
Vi når aldrig en mere lige kønsbalance, hvis ikke hele musiklivet trækker i samme retning

- Loui Törnqvist, forperson for Kodas bestyrelse

Trivsel og sundhed
Det er trist at se, hvor slemt det står til med trivslen i vores branche

- Gorm Arildsen, direktør i Koda

Klimahandling
Grøn omstilling

I Koda ønsker vi at bidrage til den grønne omstilling i musikbranchen, så vi som branche er med til at understøtte en mere bæredygtig udvikling.

En mere bæredygtig branche

Vi vil gøre en positiv forskel for det samfund og den industri, vi er en del af. Vi arbejder målrettet og ambitiøst for at gøre musikbranchen mere bæredygtig. Socialt, miljømæssigt og økonomisk.

I Koda arbejder vi for et stærkere musikliv. Det betyder blandt andet, at vi vil understøtte udviklingen af en mere bæredygtig musikbranche.

Socialt

I Koda mener vi, at lige adgang og trivsel er en forudsætning for at skabe en mangfoldig musikbranche og et bæredygtigt musikliv. Et musikliv, der formår at forløse kulturelle og forretningsmæssige potentialer.

Vi arbejder for større kønsbalance og mangfoldighed i musiklivet, for eksempel når vi arbejder for at dokumentere uligheden i branchen via statistik og analyser. Eller når vi samarbejder med branchens aktører for at komme sexisme til livs og for at styrke arbejdskulturen og trivslen på tværs af branchen.

Sådan arbejder Koda med bæredygtighed

Viden og synliggørelse

Ved at indsamle og udgive relevant data og viden, arbejder vi for at synliggøre og skabe en fælles forståelse af problemstillingerne.

Investering og ressourcer

Ved at investere vores tid og ressourcer, arbejder vi for at skabe en forandring, der er større end os selv.

Partnerskaber

Ved at samle musikbranchen i partnerskaber, arbejder vi for at skabe de løsninger, som vi ikke kan løse hver for sig.

Miljømæssigt

I Koda ønsker vi at bidrage til den grønne omstilling i musikbranchen, så vi som branche er med til at understøtte en mere bæredygtig udvikling inden for rammerne af vores planet.

Vi arbejder for at nedbringe Kodas og musikbranchens påvirkning på miljø og klima, blandt andet når vi reducerer Kodas CO2-udledninger. Eller når vi er med til at skabe forudsætninger for at musikbranchens samlede CO2-udledninger kan kortlægges og de rette reduktionsinitiativer kan iværksættes.

Økonomisk

Vi er grundlagt med en ambition om at skabe et økonomisk retfærdigt musikmarked, hvor komponister og sangskrivere får en rimelig betaling fra dem, der lytter til og bruger musikken. Det gavner ikke alene musikkens skabere i dag – betalingen er hele forudsætningen for morgendagens musik.

Vi kæmper for en økonomisk mere retfærdig musikbranche, når vi for eksempel arbejder for, at AI-tjenesterne skal betale for deres brug af musik. Eller når vi arbejder for, at streamingtjenesterne skal indgå rimelige aftaler for den musik, de gør tilgængelig for deres brugere.

Koda for et stærkere musikliv

Vi arbejder for, at komponister, sangskrivere og musikforlag får en rimelig betaling for brugen af deres musik og for at gøre musikbranchen mere bæredygtig.

Læs mere om Koda