Motivation for kandidatur som kritisk revisor
Mit navn er Morten Olsen og jeg er komponist.
Jeg har igennem mit liv siddet i forskellige bestyrelser, bla. Musikforlaget Edition S, og jeg har været kritisk revisor i Koda i mange år. Jeg synes opgaven med at at være med til at sikre at regnskabet er klart, tydeligt og gennemskueligt for alle er både vigtigt og spændende. Dertil kommer også det medfølgende hverv som medlem af Kodas klagenævn, der skal sikre at afgørelser truffet af Koda er i overenstemmelse med Kodas regler.
For mig er det vigtigt at understrege at de kritiske revisorer ikke har nogen indflydelse på regler og beslutninger i Koda (det ansvar ligger hos generalforsamlingen og bestyrelsen), men udelukkende er sat i verden for at sikre tydelighed og transparens og at afgørelser i påklagede sager overholder bestemmelserne i vedtægterne.
Hvilke opgaver følger der med arbejdet som kritisk revisor i Koda?
Læs mere om hvad arbejdet indebærer