Koda, DPA og DJBFA havde inviteret til det femte arrangement i rækken af ’Songwriters Masterclass’ – denne gang i en online udgave. I selskab med Marcus Winther-John som moderator blev de deltagende inviteret en tur med ind i Anya’s og Pilfingers sangskriverværksted.
Den dansk/amerikanske sangerinde, Anya, forener skandipop og R&B. Hun debuterede i 2015 med en EP, og vandt bl.a. Politikens I Byen Pris, som bedste upcoming navn. Siden er debutalbummet, Faith, kommet til og hun har haft flere ’Ugens uundgåelige’ på P3. Anya havde denne aften valgt at tage tre numre med, som alle er skrevet med afsæt i personlige oplevelser.
Det første nummer var ’Avalanche’ fra debutalbummet af samme navn. Sangen er blevet til i en co-writing session med Official Music, og tager afsæt i en situation, som Anya havde med en ekskæreste:
”Det er en meget ambivalent sang for mig, for den handler om noget meget sørgeligt, men den endte med at blive meget empowering for mig. Jeg havde en oplevelse af, at det var som en naturkatastrofe – noget, der rullede, og var ude af mine hænder, og som ville lande et sted, jeg ikke vidste, hvor var.”
Anya tager, som med sangen ’Avalanche’, altid afsæt i sit eget liv og i den tilstand, hun er i her og nu, men er ikke glad for at dukke uforberedt op til en session:
”Sådan fungerer det altid – jeg kommer med noget og siger, at jeg har brug for at skrive en sang ud fra noget specifikt. På et tidspunkt var jeg i London, og skulle skrive sange hver dag i en uge, og jeg skrev en masse idéer ned i en notesbog. Jeg er ikke vild med at komme til en session, uden at have en idé, og i sidste ende, er det mig, der er artisten, og mig, der skal stå og formidle sangene. Så jeg kan personligt godt lide at have et udgangspunkt, så vi skriver om noget, som jeg føler for.”
Det andet nummer, som Anya havde taget med var ’Min Kind’, som er den første sang, som Anya har skrevet på dansk. Sangen blev til ved hendes klaver, og Anya har skrevet både tekst og musik til nummeret. For Anya ligger der en kæmpe forskel i at skrive på dansk fremfor på engelsk:
Det bliver nødt til at være sindssygt ærligt og lige fra hjertet - Anya
”Jeg oplever, at det sindssygt hurtigt lyder kliché-agtigt, hvis man ikke gør sig meget umage med at finde ud af, hvad man gerne vil sige, når man skriver på dansk. Jeg kan ikke pakke ting ind, når jeg skriver på dansk. Det bliver nødt til at være sindssygt ærligt og lige fra hjertet.”
Med ’Min Kind’ har Anya valgt ikke at bruge nogen ’formler’ eller metoder i sangskrivningen:
”Det er eksemplet på, at jeg ikke fulgte formlerne med den her sang, og det er interessant for mig, for jeg elsker ellers at nørde. Men jeg synes, at det er sjovt at arbejde med de forskellige greb, men også sjovt bare at glemme dem og slet ikke følge nogle regler.”
Med sangen ’Faith’, som var den sidste sang, som Anya havde taget med, er der dog tænkt meget over strukturen, toplinen og rytmikken:
”Jeg tror, at jeg engang har fået at vide, at det er et Max Martin trick. Hvis man starter et sted i rytmen - i broen f.eks., så kan det være effektfuldt at starte et andet sted i rytmen i omkvædet. Afveksling kan give noget uforudsigelighed, som får folk til at lytte efter, og det bliver lidt mere spændende.”
Se eller gense Anya fortælle om arbejdet med ’Avalanche’, ’Min Kind’ og ’Faith’.
Dagens anden gæst var Lasse Kramhøft, måske bedre kendt som Pilfinger, som har produceret og skrevet for en lang række artister, bl.a. Johnson, Bikstok Røgsystem, Outlandish, Barbara Moleko og mange flere. I 2012 var han med til at vinde Karrierekanonen med den tidligere duo, Djämes Braun. Pilfinger fungerer nu også som manager og co-creative for yngre talenter. Han havde i dagens anledning medbragt tre numre. Den første sang var hittet ’Fugle’ fra 2015.
På et tidspunkt har jeg en griner over, at der aldrig er nogen, der har kaldt kvinder for birds - Pilfinger
Sangen er fra Djämes Braun tiden, og er skrevet sammen med barndomsvennen, Kent Pedersen:
”Jeg havde lavet tracket en sommerdag, da vi manglede noget tempo i vores set. Det er et af de numre, der tog mig noget tid at knække. Jeg havde faktisk et omkvæd, der var meget bedre – i forhold til akkorder og melodi – men det havde ikke nogen effekt på mig. Og på et tidspunkt har jeg en griner over, at der aldrig er nogen, der har kaldt kvinder for birds. Altså en komplimenterende ting for lækre, smukke kvinder, og jeg tænkte, hvorfor er der ikke lavet en sang om det? Og så gik der bare fuld symbolik i den, og vi pløjede derudaf.”
Inden ’Fugle’ havde duoen haft seks singler ude, som alle havde klaret sig rigtig godt. De havde haft hits, men ikke hittet:
”Det var som om, at ’Fugle’ bare ramte ned i et eller andet. Da vi skulle udgive den, holdt vi et møde med vores management, og jeg spillede to nye numre for dem, som vi havde lavet. Samtidig spillede vi omkvædet for dem fra ’Fugle’, og så fik vi besked på, at det skulle vi bare lave færdigt.”
Med Djämes Braun var det sådan, at der aldrig blev skrevet noget ned:
”Jeg havde en mikrofon åben, og så freestylede jeg bare, og det er jo det, der er så fantastisk, for så har du den der innovative connection, som gør det umiddelbart og autentisk. Så en blanding af freestyle og try & error. Vi havde tracket, og så ville jeg gerne indspille det med det samme, uden at jeg behøvede at gå ind i et koncept. Så ville jeg hellere få det afklaret med det samme – lyder det fedt, eller lyder det ikke fedt, så tracket bliver en co-writer i sig selv.”
Hittet lå og gemte sig i en mappe
Det næste nummer, Pilfinger havde valgt at tage med, var nummeret ’Kongens Have’, som er lavet til – og med TopGunn. Sangen opstod ud af et gammelt track, som Pilfinger havde lavet på en USA-tur, hvor han skrev på nogle tracks til Mariah Carey. Tracket blev aldrig brugt og lå og gemte sig i en mappe, indtil Pilfinger fandt det frem under en session med TopGunn:
”Med ’Kongens Have’ gik vi igennem nogle toplines, og prøvede at få nogle melodier på, og vi snakkede om at prøve at lave et nummer med sommerstemning. Der var engang, hvor man bare kunne synge et eller andet med ’sommer’. Men vi var enige om at lave noget, der mindede folk om sommer, og så hoppede vi den vej. Jeg var så et smut i USA, og da jeg kom tilbage, havde TopGunn lavet det færdigt. Vi havde lige lavet et andet hit, et club hit og havde hele Crazy Daisy universet med, og så var det vigtigt at vise en anden side af TopGunns univers. Så det var en god co-write historie.”
Pilfinger har generelt en uprætentiøs tilgang til det at lave musik, og prøver på ikke at have for meget ærefrygt omkring det:
Jeg tror, at vi søger en autenticitet og jagter følelser - Pilfinger
”Jeg har aldrig jagtet hits, og jeg ved jo godt, hvilke virkemidler, der er. Men for mig er det allervigtigste, at vi har en organisk tilgang til det. Af samme grund har jeg det nogle gange sådan, at jeg ikke gider at tage i studiet. Jeg har et lille set-up derhjemme, og det kan være et hvilket som helst tidspunkt på døgnet, hvor jeg kan mærke, at der kommer nogle sindssygt fede ting ud, for så er det ikke sådan noget med, at man skal overvinde sit udstyr. Det er jo det, der er det smukke ved det. Jeg tror, at vi søger en autenticitet og jagter følelser. Vi vil gerne påvirkes af et eller andet, der kan få os et sted hen. Men der, hvor det er vigtigst for mit vedkommende, er autenticiteten. Hvis en sang er skrevet på en følelse, så lever autenticiteten også i tracket og har bedre effekt i forhold til at kunne påvirke folks følelser. Nogle gange er koncepter virkelig godt, for så er der sat en scene. Og ord er bare bogstaver, hvis de ikke bliver puttet i en ramme, som er spiselig eller forståelig.”
Det sidste nummer, som Pilfinger havde taget med, var ’Inficeret’ – et nummer som oprindelig var tiltænkt Barbara Moleko. Nummeret har stor betydning for ham:
”Jeg havde lavet produktionen i USA og havde taget den med hjem til en session. Melodien til omkvædet kom helt naturligt, omkvædet blev skrevet, og så sluttede session for den dag. Om natten vågnede jeg og havde drømt melodien, og på den måde har min hjerne arbejdet videre, mens jeg sov. Så jeg lå under dynen klokken to om natten og nynnede melodien. For hvis du har en melodi i hovedet, må du ikke lægge dig til at sove igen, for du husker den ikke næste dag. Så jeg fik optaget den med min telefon, faldt i søvn igen og vågnede to timer efter, og så havde jeg teksten. Det er faktisk en af de eneste gange, hvor jeg har skrevet en tekst til Djämes Braun projektet, og det er i bund og grund en sang til min kæreste. Jeg spillede den for hende, og hun forstod hvert eneste ord, jeg sagde, og det var vigtigt for mig.”
’Inficeret’ kom ud efter ’Fugle’, og Djämes Brauns pladeselskab ville have en ’Fugle 2’:
”Vi havde lavet ’Inficeret’ før ’Fugle’, så jeg blev nødt til at sige, at enten udgiver vi det her nummer som næste nummer, og ellers udgiver vi aldrig nogen numre mere. Vi blev nødt til at switche, for sådan gjorde vi det i Djämes Braun. Havde vi lavet et nummer, der var på én måde, var vi nødt til at lave noget, der var helt anderledes næste gang. Det var meget vigtigt for mig, at folk aldrig vidste, hvor de havde os henne.”
Se eller gense Pilfinger fortælle om arbejdet med ’Fugle’, ’Kongens Have’ og ’Inficeret’.
Se hele arrangementet og få panelets kommentarer til udvalgte medlemmers sange.
