Aftenen bød også på indlæg fra nogle af de øvrige interessenter, man kan komme til at møde, når man laver musik, nemlig et pladeselskab, en booker, en manager og et forlag.
Under overskriften ’Dine rettigheder – dine penge’ indledte Kodas medlemsjurist, Jakob Thors, aftenen.
Når man skaber musik har man rettigheder og med det følger der også en ret til at modtage betaling for brug af musikken:
Se eller gense Jakob Thors oplæg, og få forklaringen på hvad forvaltningsselskabets rolle er, hvad man gør, når der er tale om synkroniseringsrettigheder og se hvordan rettigheder og pengestrømme hænger sammen.
Som medlem – og især nyt medlem af Koda - er der er en række ting på Kodas hjemmeside, som er gode at kende til og gode at benytte sig af, såsom selvbetjeningssystemet, Mit Koda. Kodas medlemskonsulent, Nynne Krogh Cleiren, gav denne aften en intro til Mit Koda og til koda.dk, og en introduktion til, hvad Koda gør, og hvad man selv skal stå for:
Som medlem af Koda skal du:
Alt ovenstående gøres via selvbetjeningsløsningen, Mit Koda. Der findes en række hjælpevideoer til Mit Koda. Hjælpevideoerne findes her.
”På medlemssektionen af hjemmesiden findes også et punkt, der hedder ’Min karriere’, hvor der bl.a. ligger en ’Brancheguide’, hvor man f.eks. kan finde en tjekliste for egen udgivelse, som kan være nyttig,” afsluttede Nynne Krogh Cleiren.
Se eller gense præsentationen her
Aftenens næste punkt handlede om støtte og støttemuligheder. Og Kodas medlemskonsulent og sekretær for Kodas legatudvalg, Cecilie Ifversen, gennemgik hvad man bør sætte sig ind i, før man søger støtte:
Som medlem af Koda har man ret til at søge puljer under Koda Kultur, som administreres af DPA, DKF, DJBFA, Koda og Musikforlæggerne (sidstnævnte kan dog kun søges, hvis man er musikforlægger). Se mere på de enkelte hjemmesider for information.
Koda administrerer Kodas kollektive båndmidler, og næste ansøgningsfrist er den 6. februar 2019 kl. 15:00.
Legattyperne, der kan søges er:
Se eller gense Cecilie Ifversens præsentation af støttemuligheder
Jette Binger, Copyright Consultant hos NCB, gav en kort introduktion til mekaniske rettigheder, som varetages af NCB. Som medlem af Koda, bliver man automatisk medlem af NCB.
Jette Binger forklarede, at fysiske udgivelser (cd, vinyl eller kassette) skal registreres hos NCB, og digitale udgivelser skal registreres hos Koda. Når du vil udgive musik fysisk, er der en række kriterier, du skal opfylde. Se hvilke i Jette Bingers præsentation
Medlemskonsulent hos Koda, Mette Caroline Holm, tog over på scenen efter Jette Binger, og gav en kort introduktion til registrering af digitale udgivelser, som ikke skal registreres hos NCB, men hos Koda.
”Værker registreres på koda.dk samt i digital track reporting form med titel, navn og ISRC-koden,” forklarede Mette Caroline Holm.
Timo Møllenberg fra Gramex gav en introduktion til Gramex.
”Koda varetager rettighederne for de skabende kunstnere, og Gramex for de udøvende kunstnere og pladeselskaberne’, forklarede Timo Møllenberg og fortsatte: ’Gramex henter penge fra radio/tv, som fordeles efter spilletid (antal minutter og sekunder) og rolle (solist, gruppemedlem, studiemusiker/korist, dirigent). Du får også Gramex-penge fra udlandet, hvis du bliver spillet i de områder og territorier, som Gramex har aftaler med.”
Se eller gense præsentationen, og se, hvordan du får penge fra Gramex. Her kan man også se, hvordan man søger Gramex-midlerne og hvordan man ansøger om en ISCR-kode.
Jesper ’Yebo’ Reginal, Boss Frog og A&R, samt Jacob ’Poe’ Stærmose, Crunchy Tunes Publishing, Production repræsenterede denne aften ‘Musikforlagene’. Yebo og Poe gav en introduktion til, hvad et musikforlag arbejder med, og hvornår man typisk har brug for et musikforlag.
”Før i tiden skrev folk noder, og man havde brug for en forlægger til at trykke noder, så folk kunne sidde ude i de små hjem og spille, eller til brug for kirkekoncerter. I vore dage administrerer en musikforlægger værkerne og udnytter disse forretningsmæssigt (promovering) og sørger for at beskytte værkerne,” forklarede Yebo og Poe og uddybede: ”Og hvem har brug for en forlægger? Det er nogen, der har brug for nogen til at varetage ovenstående funktioner.”
Det kan være svært i udlandet, hvor man nogen gange har brug for en forlænget arm, nævnte Crunchy Tunes:
”Hvis man som dansk sangskriver indspiller sit eget materiale på dansk? Har man så brug for et musikforlag? Nej. Men når man kommer uden for landets grænser og ex udgiver på et andet sprog end dansk, så kan det være vanskeligt. Her kan vi hjælpe, hvis vi ex overdrager nogle rettigheder til et lokalt forlag i et andet land, som varetager de rettigheder og hjælper gennem det lokale forvaltningsselskab med at genere indtjening hjem til Koda og dermed rettighedshaveren. Subforlag er også gode, når det gælder synkronisering.”
Crunchy Tunes har eksempelvis også A&R’s og et pladeselskab, og er tæt på deres komponister og sangskrivere, og arbejder meget med de enkelte kunstnere. Og hvordan kommer man i kontakt med Crunchy Tunes?
”Det nemmeste er, at blive signet til vores pladeselskab. Vi er sat i verden for at udbrede og udvikle musikken. Og hvad gør man? Man banker på – vi bor på Amager. Vi arbejder mest med bands, og med folk, som er udøvende. Det ville ligge os fjernt, hvis nogen bankede på med partiturmusik. Vi gør det kun, hvis vi tror på, at vi kan skabe en merværdi,” afsluttede Yebo og Poe deres indlæg om musikforlag.
Se eller gense oplægget fra Crunchy Tunes.
Booker hos det københavnsbaserede Pdh Music, Astrid Steen Noringriis, arbejder med den musik, man finder ude på scenerne. Astrid Noringriis indledte med at fortælle, hvad man kan bruge en booker til:
”En artist kan bruge Pdh Music som booker, som en ekstra hånd, som én, der kan være med til at se, hvad der skal fremhæves for at ’sælge varen’. Men I har noget, som spillestederne har brug for, noget der kan give publikum en helt særlig oplevelse,” sagde Astrid Steen Noringriis, og fortsatte:
”Bookeren laver også budgetter og tidsplaner, og er en sparringspartner. Når jeg starter et samarbejde op, bruger jeg meget tid på at tale med kunstnerne om, hvad deres ambitioner er. Vi kan også være med helt ude i øvelokalerne og selvfølgelig ude på scenen.”
Bookeren er også den, der sammen med artisten skaber en turneplan, efter at bookeren har sammensat denne og kontaktet alle spillestederne. Og hvordan finder man så den rigtige booker, blev Astrid Steen Noringriis spurgt om afslutningsvis:
”Investér noget tid i opstarten, så kemien er rigtig, og hold fast i dig selv og dine ambitioner’.”
Se eller gense præsentationen fra Pdh Music.
Annetta Elmo, AEM, repræsenterede denne aften managerens rolle, og gav en introduktion til, hvad man kan bruge en manager til:
”Find ud af, hvad dit behov er. Er du meget travl og arbejdsopgaverne stiger dig til hovedet, og du ikke kan nå at lave din musik, er det måske tid at få en manager, som kan klare studielister, registrering hos Koda osv. Manageren kan også fungere som sparringspartner, og være enten en kreativ sparringspartner med en holdning til din musik, eller en mere praktisk orienteret sparringspartner.”
En manager er også den, der har styr på kontrakter ex med bookingbureauet, publisher, tour-manager, samt den der har styr på støtteordningerne og deadlines, forklarede Anetta Elmo om managerens rolle og afsluttede sin præsentation med et godt råd til, hvordan man finder den rette manager:
”Find ud af, hvor du gerne vil hen med din musik, og find en manager, hvor kemien er god. Og hav så i øvrigt styr på din kontrakt med din manager, for eksempel hvor længe den forløber.”
Se eller gense præsentationen fra Annetta Elmo, AEM
Christoffer Rom fra pladeselskabet Tambourhinoceros, var aftenens sidste mand på scenen, og gav en introduktion til, hvad man som skabende artist kan bruge et pladeselskab til:
”Hos Tambourhinoceros har vi mange arbejdsdiscipliner, som ex A&R, som står for hele den kunstneriske sparring med artisterne. Vi kan godt lide, at artisterne har en meget klar retning selv. Det kan være alt fra input til kompositioner, til feedback på mix, input til hvilke musikere, der kunne være fede at have med live, og så giver vi også gerne input på det grafiske udtryk, da vi har en inhouse grafiker. Vi bruger også meget tid på at lave promotion og markedsføring for vores udgivelser. Promotion er ’earned media’, som ex blogs, interviews og presse, og markedsføring er ’payed media’, som ex digital annoncering,” forklarede Christoffer Rom.
Christoffer Rom sluttede aftenen af med at svare på spørgsmålet om, hvordan man får et pladeselskab:
”Man kan blive signet på mange forskellige måder: Sæt jer ind i, hvem vi er, og hav en ide om, hvem I selv er. Forklar, hvorfor I vælger at kontakte netop os, og hav en klar vision for, hvad I vil’.”
Se eller gense præsentationen fra Tambourhinoceros.
Få mere viden om Koda, bestyrelsens arbejde og få inspiration til din sangskrivning og din karriere. Netværk med andre sangskrivere til vores mange arrangementer. Se listen over kommende medlemsarrangementer.
