Eksperternes gode råd til fundraising og støtte

Hvordan finder jeg finansiering til min næste udgivelse, turné eller musikvideo? Hvad kan et kommercielt partnerskab gøre for mig? Hvordan kan jeg bruge min kreativitet til at søge støtte? Det var nogle af spørgsmålene, som de mange deltagere fik svar på ved medlemsarrangementet ’Bliv klogere på Fundraising og alternativ finansiering’.

Se eller gense hele arrangementet her.

Koda havde til dagen linet et stærkt panel af nøglepersoner op: Martin Buck Hegaard fra VOLUME, der står bag nogle af tidens mest innovative kommercielle partnerskaber mellem blandt andre Mø og Microsoft Surface Pro4, Minds of 99 og Tuborg Music, High-Fi Klubben og Tina Dickow. Sowhatcopenhagen ved Maiken Ingvordsen, som har specialiseret sig i fundraising til kreative projekter. Manden bag Danmarks førende crowdfunding-site Boomerang, Michael Eis. Niller Wischmann, som står i front for Kulturens Kontanter, og ikke mindst Jesper Hansen fra Kodas Legatudvalg 2016.

Partnerskaber er vejen frem

Maiken Ingvordsen, Sowhatcopenhagen, indledte aftenen med afsæt i sin fundraising-model. Maiken gennemgik sin model, og understregede, at det er væsentligt at have styr på sine rettigheder.

Partnerskaber og co-branding er vejen frem, mener Maiken Ingvordsen. Det er en måde at blive blåstemplet og giver mulighed for at vise, at man har et team bag sig, og mediepartnerskaber er også en mulighed:

’Jeg har arbejdet en del med blandt andre Pol Plus og Berlingske Media (Lidtmere.dk) om koncerter. Her får man spalteplads og en masse ekstra omtale, da de har et stort markedsføringsapparat, og jeg får ekstra meget omtale og synlighed på baggrund af det,’ siger Maiken Ingvordsen.
Slutteligt kom Maiken Ingvordsen med syv punkter, du bør gå igennem, når du står for at skulle i gang med at finansiere et nyt musikalsk projekt:

• Lav en lynstrategi.
• Hvad har du af projekter de næste to år+?
• Hvad koster de?
• Finansieringsstrategi - tag en tur rundt i hjulet (fundraising-modellen).
• Mulige samarbejdspartnere?
• Tjek fundraising-databasen på Sowhatcopenhagen.dk.
• Tænk stort – skab et brand.

Key take-aways fra Maiken Ingvordsen om fundraising:

• Husk at fundraising kun er én af de sten, du kan vende, når det drejer sig om finansiering.
• Pengene kommer sjældent kun fra fundraising – tænk hele vejen rundt.
• Husk også de statslige organisationer og brancheforeningerne – få styr på det.
• Opret en donationsknap – det virker.

Læs mere om Maiken Ingvordsen og fundraising her.

Se Maiken Ingvordsens præsentation her.

Sådan laver man den gode ansøgning

Jesper Hansen, tidligere medlem af Kodas Legatudvalg og nuværende medlem af DJBFA’s bestyrelse, var næste mand på scenen. Jesper har siddet med til bords, når Kodas Legatudvalg har skullet vurdere de mange ansøgninger til henholdvis Kodas kollektive båndmidler og Kodas kulturelle midler. Legatudvalget består af fire mennesker, som tilsammen danner et meget bredt udvalg af musikkompetencer, og det er en stor fordel, når man kommer igennem så mange genrer – blandt andet genrer, man ikke anede eksisterede, fortalte Jesper Hansen.

På den baggrund har opstillet en række gode råd, når man skal ansøge om støtte:

• Sæt deadline i kalenderen og sæt gerne kryds nogle dage før. Mange ansøgninger bliver sendt i sidste øjeblik, og nogen ansøgninger bliver endda cuttet midt i et ord. Så gør dig selv en tjeneste og søg i god tid. Du er i konkurrence med andre mennesker.
• Det er ikke det samme at få penge af et legatudvalg, som at få penge af din far.
• Husk at vedhæfte noget musik, der er relevant for din ansøgning. Hvis du for eksempel søger et arbejdslegat til at producere noget musik, så vedhæft noget, der beskriver den type musik, du arbejder med.
• Når man for eksempel oplever problemer med Excel, bliver man hurtigt meget træt, så brug pdf.
• Lav en præcis tekst, relevant og personlig – vi vil gerne mærke, hvem det er, der sidder bag ansøgningen.
• Det passer ikke, at du skal søge det dobbelte, fordi du kun får det halve. ’Tag ved’, og søg det dit projekt koster.
• Vis udvalget den respekt, at du har undersøgt markedet på forhånd. Hvis du for eksempel vil trykke vinyler, så indhent tilbud flere steder, før du sender din ansøgning.
• Vær begejstret i din ansøgning, men lad det ikke kamme over – det vil sige lad være med at skrive, at ’min musik er bedre end alle andres’. Og husk også korrektur.
• Lad være med at gå ud fra, at udvalget har tid til at følge op på henvisninger til yderligere information på hjemmeside og lignende.
• Sørg for, at det, I sender med, er til jeres fordel – lad for eksempel være med at linke til en Facebook-side, hvor I har fire likes.
• Overvej også, om det ER et arbejdslegat, du skal søge, eller om det i virkeligheden er et produktionslegat.

Jesper Hansen sluttede af med at forsikre:

’Vær sikker på, at den musik, I sender ind, bliver hørt, og den ansøgning, I sender ind, bliver læst.’

Læs mere om Kodas støtteordninger her.

Det er håndværk at skrive ansøgninger

Med de ord satte Niller Wischmann fra Wischmann Innovation scenen for at sætte fokus på den ideelle ansøgning. Og for Niller Wischmann handler det om at tænke anderledes frem for at tænke stort, og så handler det om at gå til processen struktureret og lavpraktisk.
Niller Wischmann fik fra scenen også aflivet myten om, at det altid er de samme, der får:

’Nej, det er dem, med de store drømme og den gode ansøgning, der får tildelt støtte’.

Key take-aways fra Niller Wischmann:

• Gør en forskel og vis at dit projekt rykker ved noget – i den lille kontekst – eller i et større perspektiv.
• Lav dit forarbejde og din research grundigt. Projektet sparer dig tid.
• Lav gerne en ideudviklingssession på dit projekt, inden du kaster dig ud i ansøgningsarbejdet. Måske det skaber den sjove, vigtige, utraditionelle ”kant” på dit projekt, så det netop huskes.
• Test din projektidé på andre, inden du går i gang med ansøgningsarbejdet. Find kritikere, der kan gøre dig og dit projekt endnu stærkere, og find nogen, der har en helt anden slags hjerne end din egen, som du kan spille bold op ad.
• Få ansøgningspartnere med ombord, hvor det er muligt, udviklende og hensigtsmæssigt for projektideen og dig.
• Skriv fra hjertet – rør mig, så er halvdelen af arbejdet gjort.
• Skriv i et skønt billedsprog, der giver mig lyst til at læse mere. Du og dit projekt er et 1:1 spejl af dine ord.
• Skriv i korte letlæselige sætninger.
• Få minimum tre forskellige personer til at læse dit ansøgning igennem, efter du har lavet den første version.
• Giv dit projekt et sjovt, iderigt, og utraditionelt navn.
• Gør dig umage – ligesom du gør med din kunst.
• Det man får klare point på hos fondene, er en klar projektbeskrivelse – hvad kan du, og hvad skal du med dit projekt. Fondene lægger vægt på det innovative.
• Vær metodebevidst – ved du, hvilken metode du har med at gøre – hvordan kan man eksempelvis med sin musik være en del af en hel masse, og ikke kun se musikken som for eksempel en cd.

Niller Wischmann sluttede af med at give et godt råd:

’Slå op i en hvilken som helst Harry Potter-bog’ – hun ved om nogen, hvordan man formulerer sig, og sørg for at ’røre’ os – vi vil gerne røres. Vi vil ikke høre om din farmors alkoholproblemer, men vær autentisk og ægte’.

Læs mere om Niller Wischmann og Wischmann Innovation her.

Se Niller Wischmann’s præsentation her.

Crowdfunding virker

Michael Eis er initiativtager til Booomerang.dk, og det er ikke første gang, at han har kastet sig ud i et projekt, uden at ane hvor og hvordan det ender. Han lever crowdfunding efter at have stiftet bekendtskab med det på en ferie i USA. Michaels styrke er forretningsudvikling og de første mange skridt i en opstartsproces, hvilket han delte flittigt ud af i torsdags.

Ifølge Michael Eis er den største danske fond crowdfunding:

• ’Der er 4000 mia. danske kroner og i alt 4882 crowdfunding-platforme i alt i denne verden, så det er bare med at komme i gang med at søge’.
  Og virker det? Det korte svar er ja! Og her får du de gode råd fra Michael Eis til, når du skal i gang med at crowdfunde:
• Det svære er at få solgt idéen om, hvorfor folk skal støtte et givent projekt – så hvis du ikke er sælger, så team op med nogen, der kan hjælpe dig med det.
• Boomerang er ikke en gatekeeper, men hvis du ikke har lavet et ordentligt pitch og ikke har tænkt tingene ordentligt igennem, kan du blive afvist og ikke få dit projekt lagt op.
• Crowdfunding er ikke verdens nemmeste penge. Folk shopper rewards og vil have noget tilbage, så find på noget - et selfie med forsangeren, en fadbamse med guitaristen eller lignende.
• Ud over den finansiering, der kommer ud af crowdfundingen, er den validering, det giver, rent faktisk af større værdi end de penge, du får samlet ind.
• De folk, der støtter dit projekt, tager ansvar for projektet, og bliver en slags medambassadører – og de føler sig som medskabere, og det tilfører en social dimension, udover at de spreder det gode budskab.
• Lad være med at undervurdere folks lyst og vilje til at være en del af det, du skaber – de vil meget mere sammen med dig.

Læs mere om Michael Eis og crowdfunding her og Booomerang her. Se Michael Eis’s præsentation her.

Musikalske partnerskaber – dating mellem musik og brands

Martin Buck Hegaard, direktør og partner i gazellevirksomheden, VOLUME, der står bag tidens mest innovative kommercielle partnerskaber, var dagens sidste mand på scenen.

’Vi arbejder med partnerskaber mellem musikskaberne og erhvervslivet. Vi arbejder ud fra et overordnet formål - at partnerskaberne skal give mening for alle parter. Vi skaber indhold og får skabt nogle processer, som er relevante for artisten og det brand, vi arbejder sammen med, og et eksempel herpå, er vores samarbejde mellem Microsoft og Mø i 16 lande, og Minds of 99 og Tuborg Musikhjælp,’ fortalte Martin Buch Heegaard og fortsatte:

”Når vi leder efter et partnerskab, så ved vi, at vores kunder leder efter ’kritisk masse’, som kan være fans, - for eksempel Mø, der har 700.000 fans på Facebook, og dét er kritisk masse. Det kan også være, at man har noget organisation bag sig, eller noget renhed i idéen. Det kan også være noget i tiden, som I kunstnere rummer, som er interessant for en bestemt partner.”

Illustrer hvorfor partnerskab giver mening

’Hvis I laver en kommerciel partnerskabsøvelse, så er I også nødt til at forstå jeres samarbejdspartner, så I kan illustrere, hvorfor et partnerskab giver mening. Hvis man gør det rigtigt, kan man måle effekten af et partnerskab på for eksempel aktivitet på sociale medier, antal solgte billetter osv. Så find ud af, hvor I som kunstnere kan støtte op om jeres partnerskab,’ sagde Martin Buch Heegaard.

Og Martin Buch Heegaard havde også en række konkrete råd til, hvordan man bærer sig ad, når man vil indgå partnerskaber:

Forstå målgruppen – sæt jer ned og overvej, hvad det er, der gør det interessant for jer at henvende jer til en specifik samarbejdspartner. Er det for eksempel nogen, der gerne vil kommunikere til unge mennesker, men ikke gør det ret godt, og I har musikken, der passer til. Det vigtig, at I som kunstnere forstår den retning, som et brand gerne vil I, og kan se en sammenhæng til det, I som kunstnere står for.

• Definer, hvad I kommer og kan bidrage med.
• Se også på jeres eget netværk – er der andre, der kan støtte op.
• Definer succeskriterier – find ud af, hvad du vil med dit projekt, og sæt dig ind i din samarbejdspartners målsætninger, og illustrer, hvordan du med dit projekt kan støtte op i, at de når deres mål.

Se eller gense hele arrangementet her.