Emil de Waal –
hver en krone tæller

For trommeslageren og komponisten, Emil de Waal, har drivkraften de seneste mange år været en nysgerrighed og trang til at udforske nye toner og klange, og til at komme helt ud i musikalske kroge og afkroge. Man kan næste tale om en form for musikalsk grænseløshed, som værende drivkraften. Hvor han tidligere indgik i en lang række pop- og jazz-konstellationer i dansk musikliv, har han nu etableret sig som en afsøgende og eksperimenterende komponist, som stræber efter at være så åben og favnende, som overhovedet muligt. Den søgen efter nye musikalske udtryksmuligheder kommer også til udtryk i de projekter, som Emil de Waal søger støtte til. 

Sidste år søgte Emil de Waal støtte (arbejdslegat) fra Kodas kollektive båndmidler og fik tildelt støtte til et nyt samarbejde med multiinstrumentalisten Gustaf Ljunggren, til fortsat kompositions- og indspilningsarbejde med Kalaha samt til et duo-projektet med Spejderrobot (Mikael Elkjær): 

"Kodas kollektive båndmidler kan man jo både søge som arbejdslegat eller som tilskud til en udgivelse eksempelvis, og sidste år fik jeg et arbejdslegat til nogle projekter, jeg var i gang med – med Gustaf Ljunggren, med Kalaha og med mit duo-projekt med Spejderrobot," fortæller Emil de Waal og fortsætter:

"Jeg prøver at komme ud i krogene og lade mig overraske og inspirere. Det har været drivkraften for mig rent musikalsk i hvert fald i de seneste 10-15 år. Forinden da har jeg været poptrommeslager, og har også produceret dansktop musik, hvilket også har været supersjovt. Men når jeg laver mine egne ting, synes jeg, at det er rigtigt spændende at have den meget åbne indgangsvinkel til det."

Emil de Waal tilstræber en musikalsk grænseløshed, og selvom en del af hans musikalske virke, er inden for jazz-området, bevæger han sig ofte og gerne videre:

"Det kommer jo an på, hvordan man tolker begrebet jazz. For nogen er jazz’en sådan meget puritansk jazz, for andre, som eksempelvis mig, er jazz mest en tilgang som er improviserende. Men for eksempel nu det album, jeg søgte midler til, som jeg lavede sammen med Gustaf Ljunggren, som er kommet ud og som blev nomineret til en Danish Music Award; det er instrumentalmusik, og det er åbent i det, men jeg synes ikke selv, at det nødvendigvis er særligt jazz’et. Det blev nomineret til en DMA Jazz, selvom det ikke indeholder en del af de elementer, der formatmæssigt ofte kendetegner jazz, for eksempel soloer. Den er meget i grænselandet til ambience-musik, men også jazz’et, fordi tilgangen er åben. Den er ikke gennemarrangeret som noget ambience-musik er. Så jazz tolker jeg egentlig i begrebets bredeste forstand. Nogen vil nok kalde det jazz, bare fordi det er instrumentalt – der findes mange måder at se det på."

Fire spørgsmål til Emil de Waal: 

Når man er ude at afsøge nogle kroge rent musikalsk – er det så sværere at søge – og få støtte, end hvis det f.eks. var til et veletableret pop-projekt?
"Da jeg startede med det, jeg laver nu, syntes jeg, at det var svært. Men som jeg tit taler med mine jævnaldrende kolleger om, så har det en ekstrem styrke at blive ved. Hvis man lader sig smide af hesten og bliver rasende efter to år, så er der langt hjem. Det var helt klart svært for mig i starten – også fordi jeg lige havde lavet tv, hvor jeg spillede trommer i 'Stjerne for en aften', og så lige pludselig kommer jeg og påstår, at jeg er en eksperimenterende kunstner, der har brug for støtte til nogle genremæssigt åbne projekter. Det var lidt op ad bakke, men nu har jeg vist, at jeg mener det, og så synes jeg egentlig ikke, at det gør det sværere. Nu, hvor jeg begynder at have etableret mig, kan man godt se, at det er alvor og ikke bare et eller andet tosseri fra min side."

Hvad betyder det for dig, at have mulighed for at søge støtte f.eks. fra Kodas kollektive båndmidler?
"Det er faktisk supervigtigt, for det betyder, at jeg ikke behøver at tage rugbrødsarbejde og faktisk kan fokusere på at sætte mig ned og få lavet noget mere musik. Man kan jo ikke bare sætte sig ned en dag, og så vælter det ud – man bliver nødt til at give plads i hovedet til at idéerne kan tage form, og man kan begynde at arbejde med dem. Det er noget med at kunne tage fri en måned, to måneder eller tre måneder eller en masse uger hist og her i løbet af et år, hvor man kan komme videre uden at have alle mulige andre projekter i hovedet, for at tjene penge til dagen og vejen. Så det er ekstremt vigtigt. Der er Kodas kollektive båndmidler, Kunstfondens legater, og der er de forskellige muligheder, der ligger hos foreningerne (DPA, DJBFA, Dansk Komponistforening), og så er der sådan set ikke mere. Det er lettere, hvis du f.eks. skal have produceret et album, hvor der er ret mange steder, du kan søge støtte, f.eks. Gramex-midlerne. Men når det drejer sig om legater, som giver mulighed for at tage tid ud af kalenderen til at få skabt noget nyt, så findes der ikke så mange muligheder. Og inden for den rytmiske musik, er det nogle små klatter, man henter hist og her, omkring 10-15-25.000 kr., som man ofte får. Det er jo ikke ret mange penge, men det betyder afsindigt meget, og hvis man er rytmisk komponist, så er det sindssygt vigtigt, at der er mulighed for at hente den støtte."

Har du et godt råd til dem, der skal til søge støtte?
"De steder, hvor jeg selv har behandlet ansøgninger, er det vigtigt, at man er tydelig med sin intention, og det er vigtigt, at man får lagt noget lytte-materiale ved, som virkelig giver mening. Fokusér på, hvad det første, man hører, er. Sæt dig i lytterens sted – hvad er det, man hører, og i hvilken rækkefølge kommer det, og hvad repræsenterer det. Får man præsenteret alsidigheden eller smalheden? – man skal præsentere det, man synes er pointen – både skriftligt og kunstnerisk/musikalsk. Når det gælder budgetter, er det også vigtigt, at man laver nogle budgetter, der giver mening. Hvis man søger til et arbejdslegat, så er det jo bare et arbejdslegat, men hvis man søger produktionsstøtte, bør man orientere sig på forhånd om, hvad det er for portioner, der bliver uddelt – er det f.eks. 100.000 kr. eller er det 10.000 kr.? Så hvis man ved, at sandsynligheden er, at det er 10-15.000 kr., man får, så tag højde for det i det budget, du laver, fordi det også er vigtigt, at man som tilskudsgiver føler, at man gør en forskel. Hvis man har et budget på én million kr., kan det godt være, at 10.000 kr. gør en forskel, men det er også vigtigt, at man prøver at forholde sig til, hvad man har med at gøre."

Hvad kommer 2019 til at byde på rent musikalsk for dig?
"Jeg er godt i gang med de to andre af de projekter, jeg søgte støtte til, særligt det, der hedder Kalaha. Vi er i gang med at mixe nu, og har deadline på at sende til pres i starten af februar. Vi har gang i nogle virkelige spændende ting med nogle koreanske trommemusikere og nogle tyrkiske og afrikanske sangere og har lige fået at vide, at vi skal til Korea for at spille – det glæder jeg mig meget til. Og så regner jeg med at arbejde videre her i løbet af 2019 med den duo, jeg har sammen med Spejderrobot. Jeg har komponeret, og det skal vi til at indspille nu. Så 2019 bliver til en masse koncerter, og med Kalaha har vi fået en international booker, så vi skal ud og spille en del festivaler i Europa."

Om Emil de Waal

Komponist, sangskriver og trommeslager, Emil de Waal, er uddannet ved Det rytmiske musikkonservatorium og har samtidig en uddannelse som Cand Jur. Var med til at stifte gruppen, Bagdad Dagblad, og har været kapelmester og producer i utallige konstellationer inden for dansk jazz og pop.  

Emil de Waal benytter sig af trommer, sample pad, guitar, percussion, vokal og laptop i sit musikalske arbejde, og har bl.a. arbejdet sammen med en perlerække af danske og internationale musikere og sangere.  Læs mere om Emil de Waal.