Overblik over fundraising-landskabet
Under overskriften ’Et overblik over fundraising-landskabet’ gik aftenens første deltager, musiker og digital strateg, Maiken Ingvordsen, på scenen. Maiken Ingvordsen, som oprindeligt er uddannet jazzpianist, har udgivet plader og rejst verden rundt, før hun startede det digitale bureau, sowhatcopenhagen, som arbejder med digital branding og brand-building. Maiken Ingvordsen har arbejdet som professionel fundraiser i 15 år, arbejder nu som digital strateg på et forlag, og har samtidig skrevet fem bøger gennem de seneste fem år.
"Penge er en dejlig ting at have med i bagagen. Og der er ufatteligt mange muligheder for at søge penge i Danmark," forklarede Majken Ingvordsen.
Majken Ingvordsen arbejder ud fra et ’fundraising-hjul’, som er et visuelt overblik over, hvor man kan ’dykke ned i fundraising-landskabet’. Se Maiken præsentere ’fundraising-hjulet her.
"Fundraising er bare én ud af mange muligheder i din finansieringsplan. Husk også Copydan, Kunst.dk og de kommunale og de lokale støttemuligheder. Husk også brancheforeningerne, hvor du også kan søge støtte. Samtidig er der 13.000 private fonde i Danmark, du kan søge (ikke alle inden for musikområdet). Og husk at skrive den rette ansøgning til den rette fond."
Maiken Ingvordsen arbejder også med partnerskaber, da det ifølge hende selv er både sjovere, og mere udbytterigt, når man arbejder sammen med andre:
"Partnerskaber er noget af det, jeg har fået øjnene op for inden for de sidste 4-5 år. Jeg tænker altid, at jeg skal have nogle partnere med. Jeg får engageret mig og sat nogle deadlines i forhold til andre mennesker. Jeg har samtidig mulighed for at vise, at der er nogle andre partnere, der har tilkendegivet et engagement i mit projekt. Pitch gerne dig selv over for virksomheder, hvis du kan tilføre deres brand noget med dit eget brand. Crowden – vores fans, lyttere og læsere, bør vi også engagere – ex. via crowfunding. Prøv det og få aktiveret dit publikum i starten af dit projekt. Overvej også at etablere en donationsknap, og en mulighed for at donere via Paypal."
Se Maikens eksempler på vellykkede partnerskaber her.
De kulturelle midler
Koda afsætter hver år 'kulturelle midler', der skal medvirke til, at der skabes ny musik og sang. Midlerne er en fast procentdel af de penge, som Koda henter fra brugen af musik. Autorforeningerne og Musikforlæggerne administrerer de kulturelle midler, som målrettes og udmøntes i en række støttemuligheder og aktiviteter. Som medlem af Koda kan du søge hos alle foreninger.
Medlemskonsulent, Mette Holm, præsenterede de forskellige støttemuligheder, der er hos Autorforeningerne samt hos Musikforlæggerne. Se slides med oversigt her
Se video med præsentation af De Kulturelle Midler.
Kodas Kollektive Båndmidler
Kodas kollektive båndmidler (tidligere blankbåndsmidlerne) kommer fra salg af blanke medier bla. cd’er og dvd’er, og bliver delt ud én gang om året. Der er nu lukket op for ansøgninger til årets pulje, og ansøgningsfristen er i år den 1. februar kl. 15:00.
Medlemskonsulent, Cecilie Ifversen, forklarede, at Kodas rolle i forbindelse med uddelingen er rent administrativ:
"Hvert år indstiller medlemsforeningerne en kandidat til Legatudvalget, som bliver godkendt af Kodas bestyrelse. Legatudvalget bedømmer alle rettidigt indsendte ansøgninger og ansøgninger som opfylder karantænekravet. Sidste år modtog vi 1076 ansøgninger. Herudaf modtog 166 støtte, og puljen var på i alt 1,6 mio kr. Det er mange ansøgninger for udvalget at skulle igennem, så søg i god tid’, lød opfordringen fra Cecilie Ifversen. Se slides om de Kollektive Båndmidler her
Se video med præsentation af Kodas Kollektive Båndmidler.
Gode råd fra Kodas Legatudvalg 2017
Tobias Stenkjær og Martin Stauning var næste deltagere på scenen. Begge sad med i Kodas Legatudvalg i 2017, og havde de mange ansøgninger i hænder og ører:
"Det var vigtigt for udvalget, at der var en høj kunstnerisk kvalitet – at vi kunne høre på det indsendte og mærke, at det virkelig var noget, der battede – virkelig god musik med en klar vision for projektet. Vi lagde også vægt på bredden – jeg har aldrig i mit liv hørt så meget forskellig musik. Vi møder meget musik, som måske ikke ligger os så nær – jeg som klassisk uddannet komponist, men vi har kunnet kvalificere hinanden," forklarede Martin Stauning om arbejdet med at udvælge.
Et godt råd fra Tobias Stenkjær var:
"Skriv en klar og koncis ansøgning. Når man sidder med så mange ansøgninger, så er det vigtigt, at skrive en præcis og rammende ansøgning. Og projektet skal være realiserbart. Undersøg, hvordan du bedst laver et budget, og skriv på, hvis du søger andre puljer, også hvis du har fået tilsagn fra andre puljer. Undersøg også, hvem du skriver til. Måske skal du bruge nogle bestemte ord, hvis du ex. søger Nordea, end hvis du søger hos Kodas Legatudvalg, som består af personer fra din egen branche. Tænk over, hvordan du vil forklare det til din bankmand? Du får ikke bare penge til at lave en plade – pengene skal komme tilbage igen. Prioriter dine projekter, men det skal omvendt ikke ligge dig til last, at du er produktiv. Det er ansøgningen, der bliver vurderet – der er ikke ansøgeren."
Se hele præsentationen med Tobias Stenkjær og Martin Stauning her.
Statens Kunstfond
Hos Statens Kunstfond har du som skabende musiker også mulighed for at søge støtte. Til at fortælle om dette, havde Koda inviteret Kristina Holgersen, formand for Legatudvalget for Musik, Statens Kunstfond.
Kristina gav et overblik over organisationen Statens Kunstfond, og over hvor mange penge, der uddeles årligt:
"Alle komponister, sangskrivere og lydkunstnere inden for alle genrer i Danmark kan søge. Puljen er til for, at folk kan få arbejdsro til at skabe. Man søger som enkeltperson, men man kan også søge fælleslegat. Vi bruger ca. 17 mio kr årligt, som er afsat på finansloven, som er fordelt på:
- Arbejdslegater – 11,7 mio
- Komponistaftaler 4,7 mio
- Præmieringer – 0,6 mio
Et godt råd fra Kristina Holgersen var:
"Inddrag verden eller vær opmærksom på, hvilket samfund du lever i og inddrag det i din musik – vi er optaget af interaktiviteten med verden. Vi er meget opmærksomme på, at det har en relevans."
Se slides fra Kristina Holgersen her, hvor du kan se en uddybning af ’Arbejdslegater’ og ’Komponistaftaler’.
Se hele præsentationsvideoen her.
Den gode fundraising-strategi
Når Maiken Ingvordsen arbejder med at skabe en fundraising-strategi, har hun udviklet sine egne arbejdsredskaber til formålet. Et af værktøjerne til at skabe overblik over strategien, kalder hun 'Maikens Lynstrategi', som indeholder følgende punkter:
- Hvad har du af projekter de næste 2 år?
- Hvad koster de?
- Finansieringsstrategi: tag en tur rundt i hjulet
- Samarbejdspartnere
- Tjek fundraising-databasen, evt. på sowhatcopenhagen.dk
- Tænk stort! Skab et brand.
Maiken Ingvordsen opfordrede også til, at man får lavet en tidsplan for, hvornår man gør hvad i en proces, og gav afslutningsvis en række gode råd til den gode ansøgning:
Den gode ansøgning:
- At kunne italesætte (hvorfor er projektet vigtigt for mig?)
- Projektets grundlæggende budskaber
- Hvorfor er det dig, der fortæller den her historie?
- Hvad er dine bevæggrunde?
- Hvad bidrager projektet med til andre? Hvorfor skal andre være interesserede? Bevisførelse er vigtig, og her er tal godt (ex. 5000 følgere på FaceBbook, xx antal views på YouTube osv).
- Vis at du er projektleder 360 grader rundt. Tænk over markedsføring og synlighed – hvordan skal folk få øje på projektet og hvor skal man kunne købe det?
- Samarbejdspartnere – blåstempler jer fra start.
Se video fra gennemgangen af 'Den gode ansøgning og den gode strategi' her.
Se eller gense hele aftenens program og få svar på alle de spørgsmål, der blev stillet i salen.
