AI generet musik

Historisk dom: OpenAI dømt for misbrug af musik

11. november 2025

Retten i München har som den første domstol i Europa dømt en AI-tjeneste for krænkelse af ophavsretten ved at misbruge rettighedsbeskyttede sangtekster. Koda kalder dommen historisk og et vigtigt skridt mod, at AI kan udvikle sig i en bedre retning, hvor man som musikskaber modtager en retfærdig betaling, når ens musik bliver brugt.

Der er faldet dom i det første europæiske søgsmål imod en AI-tjeneste for ulovlig brug af ophavsretligt beskyttede sangtekster. Den tyske rettighedsorganisation GEMA har vundet sagen mod OpenAI – firmaet bag ChatGPT – efter retten fandt, at den amerikanske tech-virksomhed ulovligt har gengivet beskyttede sangtekster fra tyske sangskrivere uden licens eller betaling. Dommen slår derfor fast, at OpenAI uden tilladelse har brugt GEMA’s repertoire.

Det er opløftende, at vi har fået en dom, der understøtter Kodas søgsmål

- Nicky Trebbien


Kodas juridiske og politiske direktør, Nicky Trebbien, udtaler:

”Det er en historisk dom. For første gang slår en europæisk domstol fast, at AI-tjenester skal have tilladelse og betale for at bruge rettighedsbeskyttede sangtekster. Det er et vigtigt skridt for at sikre, at musikkens skabere får en retfærdig betaling, når deres værker bliver brugt af AI-tjenesterne. Hvis tech-giganterne vil bruge sangtekster og musik i deres tjenester, må de selvfølgelig indgå en licensaftale, så der kommer penge tilbage til de musikskabere, de står på skuldrene af,” siger Nicky Trebbien.

Historisk dom får betydning for Kodas søgsmål mod AI-musiktjenesten Suno

I sidste uge sagsøgte Koda den amerikanske tech-virksomhed Suno for at stjæle danske kunstneres musik – deriblandt sangtekster og musik af Aqua, D-A-D, MØ og Christopher. Kodas juridiske og politiske direktør vurderer, at dommen i Tyskland bekræfter argumenterne i Kodas egen retssag imod Suno.

”Vi har sagsøgt Suno, fordi de helt kynisk har stjålet danske sangtekster og musik og bruger det til at generere ny musik. Det er ikke bare ulovligt, det ødelægger økonomien i dansk musik, og det er en trussel mod vores fælles kultur. Derfor er det opløftende, at vi i dag har fået en dom, der understøtter Kodas søgsmål, nemlig at AI-virksomheder, der bruger og gengiver sangtekster i deres tjenester, skal betale for det,” siger Nicky Trebbien.

GEMA lagde sag an mod OpenAI den 14. november 2024 på vegne af sine mere end 100.000 medlemmer af komponister, sangskrivere og musikforlag.

Historiens største musiktyveri

Koda har sagsøgt AI-tjenesten Suno for at bruge dansk musik - uden at spørge om lov og uden at betale for det. Det er ulovligt, det ødelægger musikkens økonomiske fundament, og det kan få konsekvenser for vores fælles kultur og sammenhængskraft.​​​​‌‍​‍​‍‌‍‌​‍‌‍‍‌‌‍‌‌‍‍‌‌‍‍​‍​‍​‍‍​‍​‍‌​‌‍​‌‌‍‍‌‍‍‌‌‌​‌‍‌​‍‍‌‍‍‌‌‍​‍​‍​‍​​‍​‍‌‍‍​‌​‍‌‍‌‌‌‍‌‍​‍​‍​‍‍​‍​‍‌‍‍​‌‌​‌‌​‌​​‌​​‍‍​‍​‍‌‍‍‌‍‌‍‌​‌‍​‌​‍‍‌​‌‍​‌‌‍‍‌‍‍‌‌‌​‌‍‌​‍‍‌​‌‌​‌‌‌‌‍‌​‌‍‍‌‌‍​‍‌‍​‌‍‌​‍‌​​‌‍‌​‍‌‍​‌‌‌​‌‍‌‌​‍‌‍‍‌‌‍‍‌‌​‌‍‌‌‌‍‍‌‌​​‍‌‍‌‌‌‍‌​‌‍‍‌‌‌​​‍‌‍‌‌‍‌‍‌​‌‍‌‌​‌‌​​‌​‍‌‍‌‌‌​‌‍‌‌‌‍‍‌‌​‌‍​‌‌‌​‌‍‍‌‌‍‌‍‍​‍‌‍‍‌‌‍‌​​‌‌‍‌‌‌‍‌‍​‌​​‌‌‌‍​‍​‌‍​‌‌‌‍​​‍‌‌‍​‌‍‌‌‌‍​‌​​​​‍‌​‌​​‍​​​‌‍​​‍‌​‍​​‍​‌‍‌‌‌‍‌‌​‍‌​​‌‍​‍​‍​‌‍​​‌​​​‍‌‍‌‍​‍​​​‍​‍‌‌‍‌‌​‌‍​‍‌‌​‌‍‌‌​​‌‍‌‌​‌‌‍​‌‍​‌‌‍‌‌​​‌‍​‌‌‍‍‌‌‍‌‌‍‍‌‌​​‌‍​‌‌‍‌‌‍‌‌​‍‌​​‌‍​‌‌‌​‌‍‍​​‌‌‍‍​‌‍‌‌‌‍​‌‌‍‌​‌‍‌‌‌​‍​‍‍‌​‍‌‌‌‌‍​‍‌​‍‌‍‍‌‌‍​​‌‍​‍‌‍​‌‌​‌‍‌‌‌‌‌‌‌​‍‌‍​​‌‌‍‍​‌‌​‌‌​‌​​‌​​‍‌‌​​‌​​‌​‍‌‌​​‍‌​‌‍​‍‌‌​​‍‌​‌‍‌‍‍‌‍‌‍‌​‌‍​‌​‍‍‌​‌‍​‌‌‍‍‌‍‍‌‌‌​‌‍‌​‍‍‌​‌‌​‌‌‌‌‍‌​‌‍‍‌‌‍​‍‌‌​​‍‌​‌‍‌‍​‌‍‌​‍‌​​‌‍‌​‍‌‍​‌‌‌​‌‍‌‌​‍‌‍‌‍‍‌‌‍‌​​‌‌‍‌‌‌‍‌‍​‌​​‌‌‌‍​‍​‌‍​‌‌‌‍​​‍‌‌‍​‌‍‌‌‌‍​‌​​​​‍‌​‌​​‍​​​‌‍​​‍‌​‍​​‍​‌‍‌‌‌‍‌‌​‍‌​​‌‍​‍​‍​‌‍​​‌​​​‍‌‍‌‍​‍​​​‍​‍‌‌‍‌‌​‌‍​‍‌‍‌‌​‌‍‌‌​​‌‍‌‌​‌‌‍​‌‍​‌‌‍‌‌​​‌‍​‌‌‍‍‌‌‍‌‌‍‍‌‌​​‌‍​‌‌‍‌‌‍‌‌​‍‌‍‌​​‌‍​‌‌‌​‌‍‍​​‌‌‍‍​‌‍‌‌‌‍​‌‌‍‌​‌‍‌‌‌​‍​‍‍‌​‍‌‌‌‌‍​‍‌​‍‌‍‍‌‌‍​​‍​‍‌‌

Læs alt om Kodas søgsmål mod Suno