Medlem
Forlag
Om Koda
Hovedmenu
Udbetaling
Registrering af din musik
Selvbetjening
Min karriere
Kontakt og spørgsmål
Medlem
Her får du udbetaling fra
Minutværdier
Om din udbetaling
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige områder
Her får du udbetaling fra
Udbetalingsområder i udlandet
Udbetaling
2024
2023
Medlem
Ofte stillede spørgsmål
Hovedmenu
Udbetaling
Selvbetjening
Værker
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige
Hovedmenu
Hvad er Koda
Organisation
Job
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Om Koda
Hovedmenu
Tal
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Musik betaler sig

Medlemmer blev klogere på DR Radios nye musikstrategi

I 2016 lancerede DR Radio en ny musikstrategi og en handlingsplan for, hvordan DR i fremtiden skal imødekomme musikvanerne for lytterne anno 2017 og samtidig være medskaber af et stærkt dansk musikliv. I sidste uge inviterede Koda og DR til det første af to arrangementer, hvor Kodas medlemmer kunne blive klogere på DR's nye musikstrategi.

"Tingene har ændret sig, fra man sad med en stak vinyler og en kande kaffe"– med de ord bød den tidligere DR-vært, aftenens moderator, Katrine Nyland Sørensen velkommen i studie 2 i Koncerthuset til et indblik i DR Radios nye musikstrategi. Arrangementet havde denne aften fokus på P3, P4, P5, P6 og P7.

Nye veje for musikken

Radiochef, Gustav Lützhøft, var aftenens første paneldeltager, som gav en kort introduktion til DR’s radiokanaler, deres respektive fokus, og de udfordringer og muligheder, som har ledt til etableringen af en ny musikstrategi:

"Nye veje for musikken" hedder vores musikhandlingsplan, som blev præsenteret sidste efterår. Arbejdet blev iværksat, da vi ofte sad og talte om, at der skete en masse på musikområdet. Vi følte, at vi gjorde en masse for musikken, men måske kunne gøre mere for bredden i vores musiktilbud. Vi begyndte derfor at fokusere på, hvor kilden til musikopdagelse er, og det er på nettet, på streamingtjenester og på YouTube. Vi fik også øje på, at der er flere faktorer, der spiller ind, som gør at den danske musik er under pres," sagde Gustav Lützhøft og fortsatte:

"Ude på de digitale tjenester er det ikke en dansk agenda, der er på dagsordenen. Det er ikke den bedste, eller den mest spændende musik, der hitter, men den musik, der er blevet placeret af pladeselskaberne, og her er der en væsentlig rolle for os at spille".

Arbejdet med en ny musikhandlingsplan udmøntede sig i en overordnet ambition, som blev foldet ud i fem løfter til musikbrugerne i Danmark og efterfølgende tre konkrete indsatsområder – se løfter, indsatsområderne og initiativerne i musikstrategien her.

Musik i radioen i 2017

Den tidligere musikchef for P3, nuværende strategisk musikchef, Lars Trillingsgaard, gav et indblik i værdier, ambitioner og mål for musik i radioen i 2017 og lovede, at der er mange fine initiativer undervejs:

"Vi arbejder ud fra en række værdier, som tilsammen danner ordet MUSIG":

  • Mangfoldighed – vi vil spille dobbelt så mange unikke sange, som man kan høre på kommercielle stationer.
  • Unika – vi vil producere unikke og tydelige radiokanaler, som hver har sit eget redaktionelle fokus med minimum 70 % unikke sange, hvilket ikke er nogen banal øvelse.
  • Synergi – lytterne skal kunne føle sig hjemme på andre kanaler, selvom man 'lytter udenom' og er faret vild rent musikalsk. Der skal derfor være et vist sammenfald mellem artister og sange.
  • Identitet – vi skal sikre dansk musik en tydelig stemme, hvor alle kanaler spiller minimum 40 % dansk musik.
  • Gennemslagskraft – vi skal spille de nye numre i tilstrækkelig grad, så lytterne kan tage stilling til dem, så det gør en forskel at blive spillet i DR’.

Et af de spørgsmål, der trængte sig på blandt medlemmerne i salen, var spørgsmålet om DR’s fokus på børnemusikken, og et medlem ville gerne høre, hvordan de musik-skabere, der laver børnemusik, bliver tilgodeset i DR’s nye musikstrategi. Det havde Gustav Lützhøft et svar på:

"Vi har ikke opgivet at nå børn, men hvis vi skal nå børn på en meningsfuld måde, skal vi nå dem dér, hvor de er – og det er for eksempel via tablets, hvor de kan interagere med indholdet. Hvis vi skal have børn til at fordybe sig i musikken og få fede oplevelser, skal det være interaktivt og man skal kunne lege sig ind i universet. I de seneste par måneder har vi arbejdet på, at når vi laver en serie på Ultra eller Ramasjang, er vi begyndt at arbejde sammen med kunstnere, der har en appel til børn, så vi kan åbne universerne op imod dem, der er derude".

Alt bliver lyttet til

Mathias Buch Jensen, musikredaktør på P3, indtog scenen med at give et løfte: "Alt, hvad vi får tilsendt, bliver lyttet til – men det er ikke alt, der bliver spillet".

Og det er meget, der bliver lyttet til i løbet af en arbejdsuge på P3, fortalte Mathias Buch Jensen:

"Jeg lytter til en masse, og det gør mine kolleger også, og så mødes vi fredag formiddag, og finder ud af, hvad der skal være ugens uundgåelige i efterfølgende uge. Ens opfattelse af musikken ændrer sig, når man lytter til musik sammen med andre, og det påvirker jo vores valg. Vi vil også gerne hive andre mennesker ind udefra, som ex eksperter på forskellige genrer, som kan sige: ’Hey, lige nu sker der det her på grime-scenen i Hvidovre’, som er med til at udvide vores og dermed også lytternes univers. Det er en mulighed for at udfordre os og dermed også lytterne".

Live musikken er der også fokus på, sagde Mathias Buch Jensen: "Vi har et nyt musikprogram, som vi udvikler på lige nu, hvor live musik er en væsentlig faktor – dansk live musik, som kommer til at ligge i primetime, som også lever op til løftet om at levere et nyt digitalt format til unikke optagelser med dansk musik".

Mathias Buch Jensen sluttede af med et par gode råd, som svar på spørgsmål fra salen:

"Hvis I sender musik ind til os, så send jeres bedste sang i stedet for et helt album – gerne ledsaget af et par ord eller link til SoundCloud eller hemmelig YouTube-kanal, og selvom kvaliteten ikke er fantastisk, så finder vi også ud af det. Og så betyder det i øvrigt ikke noget, om det er Warner eller jer, der sender musikken ind – jeg er en gatekeeper, ja, men en god sang, er en god sang".

P4 – med plads til nyt og gammelt

Musikredaktør, Henrik Wacher, har arbejdet med P4’s musik i 15 år, og er også formand for Playlisteudvalget og har ansvar for musikrotationen på P4 og for playlisterne til P4’s værter. Og én af de væsentlige ting, som Henrik Wacher pointerede var, at har man en ny single i rotation på P4, skal det kunne mærkes:

"P4 skal opdage nye danske navne og bakke op om danske allerede etablerede navne. Hvis man ex har en ny single, der skal prøves af, skal man rent faktisk kunne mærke, at man er i rotation".

Og hvordan får man så sin musik på P4?

"I gamle dage havde vi et åbent Playlisteudvalg, hvor man fik ti minutters audiens, og det var ikke helt fair. Nu kan man bare sende os sin nye musik på [email protected]. Lad være med at sende demo-indspilninger – vi bliver nødt til at høre det i den form, som man som kunstner, har tænkt sig det. Det må gerne være en P4-egnet genre. Lyt lige til P4 først, og er du ude i ekstrem-genrerne, kan det være, at musikken skal et andet sted hen. Og send ikke et tidsbegrænset link, da vi jo kan være på ferie. Send gerne to-tre sange og giv os let adgang til at lytte; MP3-filer er gode. Og husk at tænke radio; instrumentalmusik spiller vi ikke så meget på P4".

Og selvom man ikke laver musik, der umiddelbart er P4-egnet, kan man godt lande på P4, fortalte Gustav Lützhøft:

"Jeg kan godt komme i tanke om en kunstner eller to, der har foretaget en musikalsk rejse og ex er startet på P3, men så er endt på P4. Det er vores ansvar, at kanalerne står rent, så man ex kan komme igennem nåleøjet og være der hele livet. MØ startede ex på P6, og kom så på P3 og dernæst på P4".

Gustav Lützhøft kunne supplere med info om, at man på DR’s hjemmeside for P3 og P6 kan læse en vejledning om, hvordan man sender sin musik til P3 og P6.

Katrine Nyland Sørensen rundede aftenen af med spørgsmål til panelet, om musikstrategien kommer til at have indflydelse på musikken på tv? Og hertil kunne Gustav Lützhøft kun svare ja:

"Selvfølgelig skal der også være musik og dansk musik på tv. I 2018 kommer vi blandt andet til at se på noget mere musik på DR1".

Vil du sende din musik til DR? Her er adresserne, du kan sende din musik til:

P3: [email protected]

P4: [email protected]

P6: [email protected]

Se, eller gense hele arrangementet her.