Da Koda i slutningen af 2016 vedtog et sæt nye vedtægter, indebar det samtidig ændringerne i den måde, som medlemmerne kan søge støtte på gennem Kodas kulturelle midler. Hvor man tidligere skulle være medlem af en de fire medlemsforeninger - DJBFA, DPA, DKF eller Musikforlæggerne – for at kunne søge støtte i de respektive foreninger, kan alle Kodas medlemmer i dag søge støtte til sine projekter i samtlige foreninger. Det kræver altså i dag kun et medlemskab hos Koda for at kunne søge støttemidler i de kulturelle midlers puljer.
Det er midler, der (...) skal bidrage til at skabe ny dansk musik - Niels Mosumgaard
En ting har dog ikke ændret sig; Det er stadig de fire foreninger og deres respektive udvalg, som administrerer og uddeler de kulturelle midler. Dette blev vedtaget ved generalforsamlingerne i 2016, hvor der var enighed om, at foreninger grundet deres erfaringer og mangfoldige medlemskredse har de bedste forudsætninger for at fordele midlerne. Denne nye situation for Kodas medlemmer var i torsdags omdrejningspunktet for et medlemsmøde, hvor de nye retningslinjer for de kulturelle midler blev gennemgået.
Medlemsmødet blevet skudt i gang med en introduktion fra bestyrelsesformand, Niels Mosumgaard, hvor han overordnede gennemgik de nye retningslinjer, og beskrev baggrunden for de nye regler og de overvejelser, som bestyrelsen har gjort sig.
”Vi har i Kodas bestyrelse udarbejdet et regulativ, hvor vi præciserer, at i Koda-sammenhæng er de kulturelle midler Kodas kulturelle diversitet. Det er med andre ord midler, der på tværs af alle musikalske genre skal bidrage til at skabe ny dansk musik og synliggøre den,” lød det blandt andet fra Niels Mosumgaard.
Herefter blev scenen overdraget til de fire medlemsforeninger, som fortalte om, hvilke puljer og legater de administrerer, og om hvilke projekter de hver især støtter. Kort sagt har de fire foreninger forskellige profiler og kompetencer, og derfor også forskellige retningslinjer, som de vurderer ansøgningerne ud fra, samt forskellige puljer og legater, de uddeler. (Find foreningernes oplæg og læs mere om deres støttemuligheder nederst på denne side, red).
Foreningernes oplæg afledte en række opfølgende spørgsmål fra forsamlingen. Spørgsmål, som i overvejende grad gik på, hvilke puljer deres specifikke projekter passede til, og hvad de forskellige udvalg ligger vægt på, når de vurderer ansøgningerne.
I forhold til spørgsmålet om hvilken pulje eller legat, man skal søge til sit projekt, var det gennemgående råd, at man indledningsvis satte sig ned og formulerede, hvad ens projekt handler om, og hvilken del af projektet, man har behov for støtte til. På den baggrund vil det nemlig være nemmere som ansøger at orientere sig på de forskellige foreningers hjemmeside, når man skal finde ud af hvilken pulje eller legat, der passer bedst til ens projekt.
Foreningernes repræsentanter havde til gengæld ikke noget entydigt svar på, hvad udvalgene ligger vægt på i de enkelte ansøgninger, da de puljer og legater, de administrerer, er meget forskellige. Helt overordnede kunne repræsentanterne dog sige, at de kigger på samtlige dele af ansøgningerne (for eksempel budget, projektbeskrivelse og lydfiler), og på den baggrund vurderer ansøgningerne. Det er med andre ord vigtig, at man prioriterer og gennemarbejder alle dele af sin ansøgning.
