Sagen vedr. Johan Schlüters advokatfirma og Producentforeningen
Der er ingen Koda rettighedspenge involveret i den verserende sag vedrørende Johan Schlüters advokatfirma og Producentforeningen.
I Politiken den 27. november 2015 kunne man blandt andet læse følgende: "Mange rettighedskroner fordeles af medlemsejede organisationer som KODA og Copydan, mens film - og TV- producenterne i de tre foreninger Filmkopi, Filmret og CAB har haft en privat virksomhed til det - ganske gnidningsfrit. Altså indtil nu."
Det er helt korrekt, men det er fra Kodas side vigtigt at slå fast, at der ikke er Koda rettighedspenge involveret i den verserende sag. Kodas medlemmer har ingen risiko for tab af rettighedsindtægter som følge af sagen.