Medlem
Forlag
Om Koda
Hovedmenu
Udbetaling
Registrering af din musik
Selvbetjening
Min karriere
Kontakt og spørgsmål
Medlem
Her får du udbetaling fra
Minutværdier
Om din udbetaling
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige områder
Her får du udbetaling fra
Udbetalingsområder i udlandet
Udbetaling
2024
2023
Medlem
Ofte stillede spørgsmål
Hovedmenu
Udbetaling
Selvbetjening
Værker
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige
Hovedmenu
Hvad er Koda
Organisation
Job
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Om Koda
Hovedmenu
Tal
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Musik betaler sig
De nominerede til Årets Håb LISS, Kwamie Liv, SAVEUS, Myrkur og Halshug.

Spænding blandt de nominerede til Årets Steppeulv

I morgen aften danner Bremen Teater igen rammen om uddelingen af musikkritikernes pris, Steppeulven, der uddeles for 11. gang. Koda er igen i år med bag årets uddeling og prisen, Årets Håb.

Med prisen følger 15.000 kr. fra Koda og i år er følgende nomineret i kategorien Årets Håb: Kwamie Liv, Liss, Halshug, Saveus og Myrkur.

 

Prisen fokuserer udelukkende på musikken

Og for såvel både nominerede, som for juryen bag Årets Steppeulv, er det en aften, man har set frem til i spænding. Medstifter af Årets Steppeulv, musikkritiker og skribent, Klaus Lynggaard, fortæller: "Steppeulvsprisen betyder meget for mig - den er jo min baby, idet jeg i sin tid var en af initiativtagerne til såvel prisen, som til Foreningen af Danske Musikkritikere, som står bag Steppeulvsprisen. Det er en pris, der udelukkende fokuserer på musikken. Den er støvsuget for profitmotiver og ingen af de involverede har en dagsorden at fremme. Det gør den unik i dansk sammenhæng’".

 

Væsentligt med en kritikerpris

"Der er næppe nogen herhjemme, der hører så meget dansk musik som kritikerstanden. Det giver os et unikt billede af både bredde og dybde samt et imponerende sammenligningsgrundlag. Når det så er sagt, så indspilles og udsendes der alene herhjemme efterhånden så meget musik, at de færreste kan nå at høre det det hele. Ikke desto mindre er vi som kritikere godt kvalificerede til at foretage en vurdering af ethvert givet musikår, selvom der naturligvis er stor intern uenighed om både årets udgivelser og kunstnere", fortsætter Klaus Lynggaard.

 

Koda støtter Årets Håb – prisen der peger fremad

Med prisen Årets Håb følger 15.000 kroner fra Koda, som en ekstra motivation til modtageren for at fortsætte det gode arbejde med at skabe ny musik til gavn og glæde for de danske og udenlandske scener. Og netop Årets håb vidner om, hvilken retning musikken er på vej i, fortæller Klaus Lynggaard: "Årets håb er den pris, der gerne skulle pege fremad og give et fingerpeg om, hvor musikken er på vej hen. Det kan være af afgørende betydning for en ung og uprøvet kunstner at få et skulderklap på rette tidspunkt, og derfor er Årets håb en af de helt 'tunge' priser".

 

Et kæmpe skulderklap

Og for sidste års vinder i kategorien, Årets Håb, Broken Twin (Majke Voss Romme), var prisen et udtryk for stor tillid fra musikkritikerne: "Jeg har taget prisen som et udtryk for, at der er nogen, der mener, at der er nogen, der vil kunne få noget ud af det, jeg laver - udover mig selv. Og det gør mig rigtig glad og giver mig kun lyst til at fortsætte med mit arbejde, som jeg har gjort det indtil nu", fortæller Majke Voss Romme. 

Og ligesom Klaus Lynggaard, er Majke Voss Romme/Broken Twin enig i, at det er en pris med fremtidsperspektiver: "Og så er det jo en pris, som kigger fremad - og siger; vi tror på det, du laver, du skal bare blive ved. Og det er en slags tillid, som jeg er meget taknemmelig for", slutter Majke Voss Romme.

 

Tid og sted

Lørdag d. 23. januar kl. 20.00 på Bremen Teater

Nyropsgade 39-41

1602 København V

 

Samtlige nominerede til Steppeulven:

ÅRETS HÅB - præsenteret i samarbejde med KODA og Royal Beers Tak Rock

  • Kwamie Liv
  • LISS
  • Halshug
  • SAVEUS
  • Myrkur

 ÅRETS ALBUM

  • The Minds of 99 'Liber'
  • Kloster 'Half Dream, Half Epiphany’
  • Danni Toma 'Grå'
  • Ulige Numre 'Grand Prix'
  • Emma Acs 'Give in to Whatever'

  ÅRETS MUSIKER

  • Mikkel Holm Silkjær (Yung, Tears)
  • Oliver Hoiness (Kira Skov, ITVIVL, Skammens vogn m.fl.)
  • Mika Vandborg (Official) (Love Shop, Electric Guitars)
  • Silas Graae (Mew)
  • Jaleh Negari (Selvhenter, Pinkunoizu, m.fl.)

 ÅRETS VOKALIST

  • Karl William
  • Martin Rehof (Communions)
  • Gilli
  • Carl Emil Petersen (Ulige Numre)
  • Myrkur

 ÅRETS LIVENAVN

  • The Minds of 99
  • Suspekt
  • Lars H.U.G.
  • Ulige Numre
  • FOLKEKLUBBEN

 ÅRETS TEKSTFORFATTER

  • Niels Brandt (The Minds of 99)
  • Rasmus Poulsen (Raske Penge)
  • Thorbjørn Radisch Bredkjær (Bisse)
  • Danni Toma
  • Carl Emil Petersen (Ulige Numre)

 ÅRETS SANG

  • Communions ‘Forget It’s a Dream’
  • The Minds of 99 ’Ud Af Min Krop’
  • Ulige Numre ’Frit Land’
  • Bisse ‘Shotgun For Dig’
  • Cisilia ‘Vi 2 Datid Nu’

 ÅRETS ORKESTER

  • The Minds of 99
  • AV AV AV
  • Yung
  • Ulige Numre
  • Folkeklubben

 ÅRETS KOMPONIST

  • Mikkel Holm Silkjær, Tobias Guldborg Tarp og Frederik Nybo Veile (Yung)
  • Carl Emil Petersen (Ulige Numre)
  • Unkwon, ELOQ og DJ ER DU DUM ELLER HVAD (AV AV AV)
  • Mikael R. Andreasen (Kloster)
  • Myrkur

 ÅRETS PRODUCER

  • AV AV AV
  • Carl Barsk (Karl William, Anya, hukaos. m.fl.)
  • Jonas Kenton og Silas Moldenhawer (Kenton Slash Demon)
  • John Parish (Kira Skov)
  • Jakob Bundgaard/Noodle (Danni Toma)