Forhandlingerne med YouTube fortsætter i Polaris Music Hub, som er det selskab, der forhandler en aftale på vegne af Koda og de tilsvarende selskaber i Norge og Finland. Vi er nået langt i forhandlingerne, men der er stadig nogle store knaster, der skal løses, før vi er i mål. Lige nu er det derfor svært at komme med et konkret bud på, hvornår der foreligger en aftale. Vi skal selvfølgelig nok melde ud, så snart der er nyt.
I har nok ikke kunnet undgå at bemærke, at sagen har fyldt gevaldigt hen over de seneste to uger, både i pressen og på sociale medier. Og i den forgangne uge har både kulturministeren og flere politikere givet deres holdning til kende.
Helt overordnet er der stor opbakning til Koda i denne sag, også politisk. For én ting er, at to parter i en forhandling ikke kan blive enige om, hvad prisen skal være. Det er der intet usædvanligt i – og heller ikke, at det kan tage lang tid at forhandle en så kompleks aftale, som en fælles-nordisk aftale med YouTube er. Men når Google, midt i en igangværende forhandling, smider en presbold ind med et ”take-it-or-leave-it”-krav om at sænke prisen med 70 procent som en forudsætning for en midlertidig aftaleforlængelse, så vækker det forargelse – også politisk.
Det er tydeligt, at Kodas konflikt med Google peger på en problemstilling, som rækker langt ud over Koda. Dels fordi den peger på den markedsdominans, techgiganter som Google opererer ud fra, og dels fordi Google helt åbenbart ikke ønsker at tage hensyn til de forhold, der er i Danmark og Norden. Det så vi også med sagen om DR’s Ramasjang-app, hvor Google gør sig til dommer over, hvilket børneindhold danske børn skal ske se.
Koda har i 12 år kæmpet en ulige kamp mod Google om YouTube. Tilbage i internettets barndom var der behov for et regelsæt, der sikrede at internetudbydere ikke blev ansvarlige for alt det indhold, der suser rundt i deres kabler. Det gav god mening for alle. Dengang var der ingen, der havde tænkt på sociale medier og YouTube. Da YouTube kom til, var de hurtige til at hævde, at de som brugergenereret platform også var omfattet af regelsættet, og derfor havde ret til at bruge løs af indhold uden at betale for det. Det er det, der har været udgangspunktet for alle forhandlinger med YouTube siden tjenesten gik i luften, og som fra politisk side er kaldt det største kunsttyveri i dette århundrede. Det er svært at aftale en ordentlig pris med en kunde, som i stedet for en aftale bare kan bruge løs af varerne og forlade forretningen uden at betale. Men heldigvis begynder det nu at stå klart for mange, at der er behov for politisk regulering af de spilleregler, der gælder i den digitale verden.
Det er præcis den regulering, det copyright-direktiv fra EU, som nu skal implementeres i dansk lov, handler om. Og set i det lys kan det være vigtigt at minde os selv og hinanden om, at fraværet af dansk musik på YouTube lige nu faktisk bidrager til at sætte fokus på et problem, der ikke kun handler om antal kroner pr. stream på de forskellige tjenester, selvom det også er vigtigt.
At opnå den bedst mulige betaling for brugen af jeres musik er vores udgangspunkt for enhver forhandling. Men Kodas nej tak til en nedgang i betalingen fra YouTube – uanset hvor kort- eller langvarigt – er også helt principiel. Det er et nej tak til et helt uhørt forhandlingspres, som kunne få vidtrækkende konsekvenser for fremtidige forhandlinger, også udenfor Danmark.
YouTube har undervejs i debatten undladt at forholde sig til deres krav om de knap 70 procents nedgang, og i stedet hævdet, at de havde tilbudt Koda en bedre aftale. Som Kodas mediedirektør har sagt i flere medier, er vi ikke enige i den udlægning. Havde der foreligget en bedre fremadrettet aftale i Polaris med bedre vilkår end Kodas hidtidige, havde vi haft en aftale nu.
Vi er fra Kodas side fuldt ud bevidste om, at den nuværende blokering af dansk musik er frustrerende for både jer, der er afhængige af platformen for at nå ud, og for de tusindvis af brugere, som lige nu leder forgæves efter dansk indhold. Vi er også opmærksomme på, at der er nogen, som mener, at Koda bare skulle have accepteret de fremlagte vilkår, så vi kunne have undgået den situation, vi står i nu. Især fordi betalingen pr. stream alligevel er så lav, at nogen måske nærmest har givet op overfor, om det overhovedet kan blive anderledes.
Det er helt forståeligt perspektiv, og Googles blokering havde vi også selv gerne været foruden. Men det er vigtigt at holde fast i, at hvis Google blot havde accepteret en midlertidig forlængelse af den gamle aftale på uændrede vilkår – som det er helt almindelig praksis - i den korte periode, der ville skulle til, før en ny aftale var på plads, havde vi ikke stået i denne situation.
Der er også nogle, der påpeger, at man måske skal nøjes med at se YouTube som en promoveringskanal, og så se lidt stort på betalingen. Det synspunkt deler vi ikke. Google-koncernen tjener styrtende på deres brug af blandt andet musik, og en tjeneste som YouTube ville ikke kunne fungere uden. Det er det kreative indhold, der driver trafikken - og trafik er data, og data er guld. Så når man taler om den værdi, musikken er med til at skabe for en platform som YouTube, er det ikke kun den værdi, der i kroner og øre genereres af annonceindtægter. Den reelle værdi er langt større, og hvorfor skal dem, der leverer indholdet, ikke betales ordentligt for deres bidrag til festen?
YouTube er for mange en vigtig promoveringsplatform – det er indiskutabelt. Det er det blandt andet, fordi platformen stort set har monopolstatus på musikvideomarkedet. Men er det fair at udnytte sin dominerende position til at presse dem, der leverer indholdet på prisen? Det synes vi ikke.
Og herudover: Alle kanaler kan vel i princippet kaldes udstillingsvinduer for musikken. P6 beat og P4 er for eksempel jo også en vigtig kanal for at få musikken ud over rampen, så brugerne bliver inspireret til at gå til koncerter eller streame? Skulle DR så heller ikke betale for at bruge musikken? Med andre ord hvis dette var et argument, vi skulle tage for gode varer, ville der ikke være nogen, som skulle betale for sangskrivernes og komponisternes rettigheder.
Ovenstående er blot eksempler på nogle af de mange spørgsmål, vi løbende får fra både medlemmer, journalister mv. Nogle af de hyppigst forekommende har vi samlet her
Heldigvis er den overordnede reaktion, vi får fra vores medlemmer, at det er godt, vi tager kampen.
Vi håber, at vi inden længe kan vende tilbage med beskeden om, at der er opnået enighed om vilkårene i en ny aftale. Det kæmper vi hårdt for. Vi skal finde kompromisser, men vi skal ikke indgå en aftale for enhver pris.
Og imens forhandlingerne fortsætter vil vi bare sige tusinde tak for jeres engagement og opbakning i denne sag, både i og udenfor medierne.
Mange hilsner
Gorm Arildsen
Direktør, Koda
Links til nogle af de mange, mange artikler og indslag, som har været bragt i medierne i løbet af de seneste to uger:
