Musikken fylder i Sys Bjerres liv, og hun er i øjeblikket i studiet med ny musik. Men der skal være plads til mere og andet:
Yoga og meditation, musik og menneskemøder giver mig så meget. Det vil jeg gerne give videre - Sys Bjerre
"Jeg er jo det, man kalder multipassioneret. Jeg har altid gang i hundrede projekter, og udfordringen for mig ligger i at begrænse mig, og holde fokus. Hvis man sparker til en fodbold seks gange, kommer den længere, end hvis man sparker til seks fodbolde én gang hver. Det prøver jeg at huske. Men når det så er sagt, så elsker jeg alle mine små missioner. Sidste år startede jeg en duo op med min kæreste Peter Lützen (Panamah og Humørekspressen), og vi udgav en single i efteråret (Månens Barn, red.). Vi har faktisk en hel plade liggende, som vi gerne vil udgive, men pludselig fik vi begge travlt med andre ting, så den tager vi til den tid. Det er et hjertebarn for os begge, og hvornår den kommer ud, spiller ingen rolle for os, det vigtigste er, at vi kan hengive os til det 100 %. Jeg er selv i studiet med ny musik i disse dage, og jeg glæder mig helt vildt, til det udkommer. På en helt anden front er jeg sammen med to veninder i gang med at starte en virksomhed på Amager, hvor jeg bor. Det bliver et rum til yoga, meditation, musik, et godt glas vin, foredrag, workshops og meget andet. Kun fantasien sætter grænser. Jeg vil gerne lave en fritidsklub for voksne mennesker, hvor vi kan mødes, have det sjovt, og bare være sammen og lære af hinanden. Jeg er så dødtræt af sociale medier, matrix-liv og stress. Yoga og meditation, musik og menneskemøder giver mig så meget. Det vil jeg gerne give videre," forklarer Sys Bjerre.
Malene
I foråret 2008 spillede den dengang endnu ukendte Sys Bjerre sin første rigtige koncert med sit band på SPOT festivalen i Århus. Kort tid efter udgav hun ’Malene’ som skulle gå hen og blive hendes til dato mest spillede nummer:
"Det var mit gennembrud, og den sommer, den kom ud, tog den vist røven på de fleste. Radioerne ville nærmest ikke stoppe med at spille den igen, og jeg kan huske, at vi havde svært ved at få næste single frem. Vi måtte vente lidt med den, til de synes, de var færdige med at voldspille Malene. Det var både på godt og ondt. Jeg er dybt taknemmelig for den grande succes, jeg havde med den sang, men der var også mange, der nåede at blive træt af den - og i forlængelse heraf også lidt trætte af mig. Eller sådan oplevede mit 23-årige jeg det i hvert fald. Min verden blev vendt på hovedet den sommer, og jeg havde lidt svært ved at håndtere det. Heldigvis var mit pladeselskab meget søde og passede godt på mig, og mit elskede band var altid ved min side. Nu er jeg Malene-sangen uendeligt taknemmelig, for foruden den var jeg ikke her, hvor jeg er i dag, og jeg spiller den hver eneste gang, jeg holder koncert. Det er en meget anden Sys, der skrev den sang, men derfor er det så meget desto mere morsomt at synge sangen nu. Alle kan synge med, alle er vi blevet ti år ældre, heldigvis, men vi har en fest," fortæller Sys Bjerre.
I Det Blå Sanghæfte
Ud over ’Malene’, ’Kegle’, ’Alle Mine Veninder’ og flere andre hits, har Sys Bjerre også skrevet andre sange, som gør hende stolt:
Hvis jeg en dag får en sang med i selve Højskolesangbogen, kan jeg dø lykkelig - Sys Bjerre
"Jeg er allermest stolt af, at flere af mine sange har fundet vej ind i forskellige sangbøger. Det er for mig, det ypperste man kan opnå som sangskriver. Sangen ’Hey Vanessa’ er at finde i Det Blå Sanghæfte, som udgives af Højskolesangbogen. Hvis jeg en dag får en sang med i selve Højskolesangbogen, kan jeg dø lykkelig.
Jeg har altid skrevet sange med fællesskabet for øje. I begyndelsen var det mere ubevidst, men med tiden er det blevet et decideret mål for mig. Jeg har fået to salmer med i den nye Kirkesangbog. Det er de første egentlige fællessange, jeg har skrevet. Jeg er dybt benovet over, at de blev optaget i bogen. Musik kan meget mere end at underholde. Musik og sang kan forene mennesker på en helt unik måde. Den uendeligt stærke kraft, der ligger i musikken, er en gave, vi har fået, og som vi er gode til at bruge her i Danmark. Vi har en tradition for at synge sammen, og det er noget, der i den grad er værd at værne om. At jeg har bidraget til den smukke, vigtige og helt særegne sangskat, vi har her, det er noget, jeg med stor ydmyghed anser som værende det største, jeg har opnået i min karriere," siger Sys Bjerre.
Far-musikken
Sys Bjerre er inspireret af det, hun kalder ’far-musik’:
"Det er den slags musik, som folk på min alders fædre elsker; The Beatles, James Taylor, Paul Simon, Bob Dylan, Paul McCartney, John Lennon, Randy Newman osv. Det er musik med hjerte og hjerne, synes jeg. De ville noget med musikken, mange af dem. Det ligger nok også i tiden, men de havde et højere formål på en måde, og det, synes jeg, er dybt inspirerende. Og så gjorde de sig umage med at skrive både gode melodier og tekster. I mit barndomshjem hørte vi mest musik på engelsk, og så en masse klassisk, da begge mine forældre er klassiske musikere. Den første plade jeg hørte på dansk, var ’Hip’ med Steppeulvene. Jeg var ikke særlig gammel, men det var en ’ud af kroppen oplevelse’, kan jeg huske. Det var så mystisk og forførende, og jeg kan huske, at jeg bare tænkte, at jeg også ville til Nepal, og lige så snart, jeg var færdig med gymnasiet, tog jeg afsted," svarer Sys Bjerre på spørgsmålet om, hvad der inspirerer hende.
Sangene er små planter
Den 8. maj afholder DPA, DJBFA og Koda ’Songwriters masterclass’, hvor første del af arrangementet er en Artist Talk med Sys Bjerre og Mathilde Falch. Her vil deltagerne blandt andet få mulighed for at komme med ind bag Sys Bjerres sangskrivningsproces – en proces, hvor sangene skal have tid til at modnes og vokse sig stærke:
"Jeg er blevet god til at værne om mine idéer i den kreative proces. Jeg tror, at mange, lige som jeg selv, får kæmpe optur over noget, de er i gang med at arbejde på, og kommer til at spille det for alle mulige folk inden det er færdigt. Eller måske nærmere - inden man selv egentlig er klar til at få feedback. I min optik er det der sker, at jeg bliver forvirret, hvis folk ikke lige forstår min idé, eller måske endda ikke kan lide den, og så vender jeg mig imod mig selv, og bliver enormt selvkritisk. Og hvis der er noget, der er dræbende for inspiration, er det selvkritik. Jeg tænker på mine sange som små planter; de skal lige have ro til at vokse sig stærke nok til, at en eller anden kan komme til at jokke på dem, uden at de knækker. I sidste ende er mine sange lige netop det. Mine. Der kan tids nok komme til folk, som har meninger og vil trække dem i alle mulige retninger. Ofte er det faktisk positivt, for flere hjerner er tit bedre end en, men grundstammen i sangen er mine tanker, følelser og idéer. De skal stå helt rent for mig selv, ellers mister jeg grebet og troen," afslutter Sys Bjerre.
Læs mere om Sys Bjerre.
Læs mere om medlemsarrangementet ’Songwriters masterclass’.
