Udbetaling: 113 millioner til musikskaberne
Årets første udbetaling for brugen af musik i det offentlige rum udgør i alt 113 millioner. Knap halvdelen af dette beløb udbetales til Kodas medlemmer.
Det er blevet tid til årets første udbetaling fra Koda. I alt udbetales der i dag 56 millioner til Kodas medlemmer i Danmark, Grønland og på Færøerne og cirka 57 millioner til de udenlandske musikskabere, der har fået deres musik spillet i Danmark.
Udbetaling dækker over brugen af hele 342.469 forskellige musikværker. Musik spillet på alt fra streamingtjenester til tv-stationer i både ind- og udland. Dertil er der i dette kvartal også udbetalinger fra musik spillet på Roskilde Festival og Smukfest i 2016