August 2025

Hvis du får en udbetaling denne måned, vil du modtage en mail på udbetalingsdagen den 28. august.

Hvad er med denne måned?

TV

  • DR, TV2 og dk4: april og maj
  • TV2 Regioner: januar, februar og marts
  • Uptown TV: 2024

Radio

  • DR, Kommercielle stationer (The Voice, NOVA, POP FM, Radio SOFT m.fl.), KNR og Kringvarp Føroya: april og maj
  • Lokalradio: januar - juni

Film, serie og TV streaming

  • DR on demand (Lyd/TV): 2024
  • DR’s arkivtjeneste Bonanza 2015 - 2024

Musikstreaming

  • YouSee Musik/Telmore musik: maj

Koncerter

  • Færdigbehandlede koncerter
  • Landsdelsorkestre 2024

Baggrundsmusik

  • Indspillet musik: 2024
  • Musik til fitness: juli - december 2024
  • Radio i dagtid: juli - december 2024

Internationalt musikbrug

  • Vi udbetaler for internationale fremførelser ca. et år efter din musik er brugt/spillet

Særligt om udbetalingen

DR On Demand og Bonanza

Der er udbetaling for hele 2024 på DR On Demand, hvilket dækker både musikbrug på DRTV og DR Lyd.

Herudover er der udbetaling for en længere årrække på DR’s arkivtjeneste, Bonanza. Koda har efter en længere periode, hvor der ikke har været enighed mellem forskellige grupper af rettighedshavere, indgået en fordelingsaftale med Copydan vedrørende Bonanza. Fordelingsaftalen medfører, at henstående beløb for perioden 2015-2024 nu kan udbetales.

Fra og med 2025 er indholdet i DR Bonanza overtaget af Det Kgl. Bibliotek. Koda har derfor, sammen med Copydan, indgået en aftale med Det Kgl. Bibliotek om DR-arkivet, og Koda vil fremover udbetale i henhold til denne aftale.

Udbetalinger fra Frankrig holdes tilbage på grund af skat

Det europæiske forvaltningsselskab SACEM i Frankrig, har siden 1. januar 2025 tilbageholdt betalinger til Koda. Myndighederne i Frankrig har nemlig stillet i udsigt, at udbetalingerne skal beskattes lokalt, hvilket man forsøger at ændre.

Vi havde håbet, at der kunne findes en hurtigere løsning, men betalingerne er sat i bero i håb om at problemerne kan løses inden årets udgang. Dette gør vi for at du som medlem undgår eventuel dobbeltbeskatning.

Udbetalinger fra Tyskland genoptages

Vi har den gode nyhed, at vi har fået løst vores skatteudfordringer i forhold til betalinger fra Tyskland. Det betyder, at vi har nu har modtaget penge fra Tyskland for første halvår 2025, og at vi vil begynde at udbetale disse beløb i de kommende måneder.

Tidligere på året blev vi nemlig nødt til at sætte betalingerne fra Tyskland på pause for at undgå dobbeltbeskatning, men det er blevet løst nu.

Næste udbetaling er torsdag d. 11. september.

Hvor meget får jeg udbetalt?

Den betaling vi sender til dig for brug af din musik er baseret på flere faktorer, afhængig af hvor musikken er brugt. På fx tv og radio taler vi om minutværdier, hvorimod streaming handler om antal streams, og koncerter udbetales bl.a. på baggrund af antal publikum og evt. billetpris.

Læs om de forskellige områder, vi udbetaler for

Kvinde spiller klaver

Kontakt Medlemsservice

I Medlemsservice vil vi gerne hjælpe dig. Så skriv til os på [email protected] eller ring 33 30 63 20. Vi er klar mandag til torsdag kl. 9-16 og fredag kl. 9-15

Skriv til os