Har du en udbetaling på vej, vil du modtage en mail fra os på udbetalingsdagen d. 13. marts.
Hvad er med i denne udbetaling?
Tv - december 2024
Radio - december 2024
Musikstreaming
TV streaming (VOD)
Koncerter
Internationalt musikbrug
Ny værkdatabase-platform
Den 20. januar 2025 overgik Koda til en ny værkdatabaseplatform, fra ICE Copyright til ICE CUBE. Som følge af denne overgang, baseres vores udbetalinger nu på ICE CUBE værkdatabasen.
Overgangen kan betyde, at størrelsen af din udbetaling er mindre end samme periode sidste år, da vi har valgt en mere manuel behandling af visse udbetalingsområder for at sikre kvaliteten af vores udbetalinger. Dette er dog kun midlertidigt, og vi forventer, at størrelsen af vores udbetalinger vil stabilisere sig over de kommende måneder.
Første udbetaling for Tusass Music
Vi udbetaler nu for første gang for den grønlandske streamingtjeneste Tusass Music, som udbyder musik af grønlandske artister. Udbetalingen dækker december 2023 til og med december 2024.
Vil du vide mere om, hvad vi udbetaler for?
Kodas udbetalinger er baseret på den indtægt, vi får fra musiklicenser, vi laver med alle, der bruger og udbyder musik som en del af deres forretning. Det vil sige alt fra tv, radio og streamingtjenester til cafeer, butikker, træningscentre og festivaler.
I Medlemsservice vil vi gerne hjælpe dig. Så skriv til os på [email protected] eller ring 33 30 63 20. Vi er klar mandag til torsdag kl. 9-16 og fredag kl. 9-15
Skriv til os