
Hvis du får en udbetaling denne måned, vil du modtage en mail på udbetalingsdagen den 6. november.
Hvad er med denne måned?
Der er nu udbetaling for Online Baggrund 2024. Det dækker brug af musik på websites, apps og lignende digitale platforme, hvor det ikke har været muligt at knytte musikken direkte til en rapporterede data.
Området er delt op i to puljer; en audio-pulje, som udbetales ved brug af data fra musikstreamingtjenesten Nuuday Musik samt en av-pulje, som udbetales ved brug af data fra området Interaktive TV-tjenester. Derudover er der udbetaling for musik brugt i Online reklamer i 2024. Denne udbetaling bygger på data modtaget fra en ekstern leverandør, som monitorerer reklamer på større digitale videoplatforme, der benytter reklamer.
Onlineområdet omfatter desuden slutudbetalinger for en række SVOD-tjenester (abonnementsbetalte VOD tjenester), såsom TV2 Play, Viaplay, Nordisk Film+ og SkyShowtime. Disse slutudbetalte beløb stammer primært indtægter for "bland selv"-pakker hos tv-distributører, hvor der også kan vælges diverse VOD tjenester.
På koncertområdet er der allerede nu udbetaling for musik brugt ved festivalerne Northside og Tinderbox, som begge fandt sted i juni. Ved næste udbetaling i december vil der være udbetaling for koncerter på årets udgaver af Roskilde Festival og Smukfest.
På baggrundsområdet er der udbetaling for 2024 inden for puljerne Indspillet musik og Streaming service detail. Derudover er der en generel slutudbetaling på tværs af baggrundsområdet, som dækker både puljer med og uden rapportering. Du kan læse mere om de forskellige baggrundspuljer her
Vær opmærksom på, at næste udbetaling i december er rykket én uge frem. Den nye dato er 11. december, og ikke 4. december som tidligere oplyst på hjemmesiden.
De månedlige udbetalinger udbetales løbende med en foreløbig estimeret udbetalingsværdi. Når året er omme, og årsregnskabet er godkendt, laves en endelig årsopgørelse, som følger op på eventuelle afvigelser i de estimerede aconto-værdier.
Hvis der viser sig at være fx mere en 10% af det oprindelige års-beløb tilbage på et område, bliver beløbet udbetalt som et tillæg til de tidligere udbetalinger indenfor det samme fremførelses-år. Slutudbetalingen fordeles forholdsmæssigt til de værker og rettighedshavere fra den første udbetaling og oprindelige udbetalingsgrundlag.
Hvor meget får jeg udbetalt?
Den betaling vi sender til dig, for brug af din musik, er baseret på flere faktorer, afhængig af hvor, musikken er brugt. På fx tv og radio taler vi om minutværdier, hvorimod streaming handler om antal streams, og koncerter udbetales bl.a. på baggrund af antal publikum og evt. billetpris.

I Medlemsservice vil vi gerne hjælpe dig. Så skriv til os på [email protected] eller ring 33 30 63 20. Vi er klar mandag til torsdag kl. 9-16 og fredag kl. 9-15
Skriv til os