Live koncert publikum

Oktober 2025

Hvis du får en udbetaling denne måned, vil du modtage en mail på udbetalingsdagen den 9. oktober.

Hvad er med denne måned?

TV

  • DR, TV2 og dk4: juli
  • TV2 Regioner: april, maj, juni
  • 6'eren, Animal Planet, Canal 9, Discovery Danmark: januar - juni
  • Eurosport 2, ID, Kanal 4 & 5, See, TLC Danmark: januar - juni
  • TV3, TV3 Puls, TV-reklamer, Viasat TV & Serier: januar - juni
  • DR Synkronisering: 2024

Radio

  • DR, Kommercielle stationer (The Voice, NOVA, POP FM, Radio SOFT m.fl.), KNR og Kringvarp Føroya: juli
  • Lokalradio: juli

Film, serie og TV streaming

  • TV2 PLAY (Flow & On Demand): april - juni

Musikstreaming

  • YouSee Musik/Telmore musik: juli

Koncerter

  • Færdigbehandlede koncerter

Internationalt musikbrug

  • Vi udbetaler for internationale fremførelser ca. et år efter din musik er brugt/spillet

Særligt om udbetalingen

Discovery-kanaler, See og Web-player

Udover de månedlige udbetalinger på tv-området er der udbetaling for første halvår 2025 på en række Discovery-ejede tv-kanaler (Kanal 4, Kanal 5 m.fl.) samt for tv-kanalen See.

Der er også udbetaling for musik i flow-tv, set via webplayere hos tv-distributører i perioden 2022–2024. Grundlaget for denne udbetaling består af repræsentativt afregningsdata fra de inkluderede tv-kanaler.

Jelling Musikfestival og Copenhell

På koncertområdet tages der hul på de store festivaler i 2025, hvor der nu er udbetaling for koncerter på årets Jelling Musikfestival samt Copenhell.

DR synkronisering

Der er udbetaling for synkronisering hos DR i 2024 – i henhold til synkroniseringsaftalen mellem NCB og DR. Udbetalingen baseres på rapportering fra DR over alle de udsendelser, som er vist for første gang i 2024. Disse udsendelser er matchet op mod musikdata i Kodas systemer og filtreret i forhold til kriterierne i aftalen.

Kompensation for lokal subforlægning

Yderligere er der udbetaling af den såkaldte "Kompensation for lokal subforlægning" – en kompensationsudbetaling til forlag, der har subforlagsrettigheder på det danske territorium. Disse beløb fratrækkes de tv-distributionsindtægter for udenlandske tv-kanaler, som Koda videresender til de søsterselskaber i udlandet, der har de primære aftaler og behandler fuld rapportering for kanalerne.

Hvor meget får jeg udbetalt?

Den betaling vi sender til dig, for brug af din musik, er baseret på flere faktorer, afhængig af hvor, musikken er brugt. På fx tv og radio taler vi om minutværdier, hvorimod streaming handler om antal streams, og koncerter udbetales bl.a. på baggrund af antal publikum og evt. billetpris.

Læs om de forskellige områder, vi udbetaler for

Næste udbetaling er 6. november

Kvinde spiller klaver

Kontakt Medlemsservice

I Medlemsservice vil vi gerne hjælpe dig. Så skriv til os på [email protected] eller ring 33 30 63 20. Vi er klar mandag til torsdag kl. 9-16 og fredag kl. 9-15

Skriv til os