Folketinget har vedtaget en ændring af momsloven, som gælder fra 1. juli 2025. Ændringen betyder, at der bliver indført moms på rettighedsbetalinger fra Koda. Her finder du svar på, hvad den nye momslov betyder for dig som arving.
For dig, der er arving og modtager udbetalinger fra Koda, kan de nye regler betyde, at der tillægges 25 procent moms på disse udbetalinger fra den 1. juli 2025.
Vi anbefaler, at du læser mere om moms i denne FAQ, som løbende opdateres (opdateret 15. juli 2025).
Moms på gebyrer
Den nye momslov betyder, at der fra 1. juli 2025 bliver pålagt moms på Kodas gebyrer, for eksempel Kodas indmeldelsesgebyr.
Hvis du har spørgsmål til, hvordan den nye momslov påvirker dig, så kontakt os endelig.
Find kontaktoplysninger