Sådan vil moms blive implementeret i Koda

30. marts 2025

Der bliver indført moms på rettighedsbetalinger fra juli i år, som følge af Folketingets vedtagelse af lovændring kort inden nytår. Koda arbejder på højtryk med at implementere moms i alle de processer, der vedrører vores kunder og medlemmer. 

I december 2024 vedtog Folketinget nye momsregler, som gælder fra 1. juli i år. Lovændringen betyder, at der bliver indført moms på rettighedsbetalinger. Størstedelen af Kodas medlemmer vil ikke blive berørt af de nye regler, men indføring af moms vil dog få konsekvenser for nogle af Kodas medlemsgrupper. For Kodas kunder, vil det betyde at Kodas fakturaer bliver pålagt moms.

Herunder har vi kort beskrevet de overordnede konsekvenser af moms for Kodas kunder og medlemmer.

Det betyder den nye moms

Den nye momslov vil betyde noget forskelligt alt afhængigt af hvilken relation, man har til Koda som enten rettighedshaver eller kunde.

  • Kunder
    Fra den 1. juli 2025 vil der blive tillagt 25 procent moms på fakturaer til vores kunder. For yderligere information anbefaler vi vores kunder at besøge vores FAQ om moms

  • Komponister og sangskrivere
    For de fleste af Kodas medlemmer vil den nye momslov ikke have nogen praktisk betydning, da de har fordel af en generel undtagelse, der gælder for kunstnere.

    Dog kan Kodas udbetalinger i visse situationer alligevel blive pålagt moms, for eksempel hvis du som medlem også er arving eller ejer et musikforlag. Det er derfor vigtigt, at du i denne situation søger yderligere information og besøger vores FAQ om moms

  • Musikforlag
    Musikforlag vil opleve, at der fra den 1. juli 2025 bliver tillagt 25 procent moms på deres udbetalinger fra Koda. Det er vigtigt, at musikforlaget selv sørger for at videresende momsbeløbet til SKAT.

    Der findes en undtagelse fra momspligten, som gælder hvis et musikforlags samlede årlige momspligtige omsætning er under 50.000 kr. Det er derfor vigtigt, at du som musikforlag i denne situation, søger yderligere information og besøger vores FAQ om moms

  • Arvinger
    Arvinger vil opleve, at der fra den 1. juli 2025 bliver lagt 25 procent moms på deres udbetalinger fra Koda. Det er vigtigt, at du som arving selv sørger for at videresende momsbeløbet til SKAT. Hvis din samlede årlige momspligtige indtægt som arving er under 50.000 kroner, er du fritaget for moms. Det er derfor vigtigt, at du i denne situation, søger yderligere information og besøger vores FAQ om moms

Få svar på dine spørgsmål til moms på rettighedsbetalinger

For yderligere information og oftest stillede spørgsmål om moms på rettighedsbetalinger, henviser vi til vores FAQ om moms på Kodas hjemmeside. FAQ’en vil løbende blive opdateret.

Gå til FAQ

Koda gør opmærksom på, at vi ikke kan påtage os at yde individuel vejledning om moms. Har du konkrete spørgsmål, der rækker ud over de generelle svar i vores FAQ, anbefaler vi, at du tager kontakt til revisor eller anden tilsvarende rådgiver.

Guitar

Ændring af momsloven

Folketinget har vedtaget en ændring af momsloven. Ændringen træder i kraft d. 1/7 2025 og betyder, at der bliver indført moms på rettighedsbetalinger.

Læs nyhed