Musik i træningscenter

Lyden af en fed workout

15. oktober 2024

Musik er en integreret del af ethvert fitnesscenter – men spiller du musik, medlemmerne kan lide, og har du den rette musiklicens?

Musikken motiverer medlemmerne


Dine medlemmer går op i musikken. Og det bør du også. Den fede workout består nemlig af motiverede medlemmer, dygtige instruktører og selvfølgelig den rette musik til at sætte energiniveauet. De gode musikoplevelser under styrketræningen eller til holdtræningen kan være afgørende for medlemmernes valg af fitnesscenter, og musikken kan hjælpe med at fastholde eksisterende medlemmer. Derfor bør du spørge dig selv:

  • Hvem styrer musikken i mit fitnesscenter?
  • Ved jeg, hvilken musik vores medlemmer kan lide?
  • Spiller jeg den samme musik igen og igen …?

Et fitnesscenter, der prioriterer kvalitetsmusik og kuraterer musikken kan skille sig ud fra konkurrenterne. Derfor er det værd at overveje, hvad du sætter på anlægget. Spiller du faste fitness-klassikere, de helt nye sommerhits eller gode, gamle klassikere? I en fitnesskontekst kan den rette musik gøre træningen mere effektiv, fordi musik skaber en energisk atmosfære, der gør det lettere at presse sig selv og nyde træningen. Ved at vælge den rette musik, kan du altså bidrage til, at medlemmerne forbedrer deres præstationsevne og får en bedre oplevelse i træningscentret.

57%

af medlemmerne i et træningscenter foretrækker velkendt musik fremfor rettighedsfri musik.

Holdtræning eller baggrundsmusik i receptionen?

Mange ser frem til træningssessioner på grund af musikken – uanset om det er baggrundsmusik i fitnesscentret eller udvalgte sange til holdtræning. Vi ved, at musik reducerer stress og øger glæden – også når det kommer til dagens træning. Derfor vælger nogle fitnesscentre at spille baggrundsmusik i alle lokaler – alt fra receptionen og omklædningsrum til træningslokaler. Andre spiller kun musik til holdtræning og lader medlemmerne lytte til deres egen musik på løbebåndet. Heldigvis kan du få en musiklicens, der passer præcis til jeres behov. Prisen på en musiklicens afhænger af, hvordan du bruger musikken, hvor store lokalerne er, og hvor mange holdlektioner, du har.

Se prisen på en musiklicens til fitnesscentre