12. august 2024
Hos frisørsalon BeYoutiful er radioen tændt hele dagen. Ejeren Katja Holst ved, hvor stor værdi musik skaber i salonen – både for kunderne, men også for de andre frisører. Og så er musikken med til at undgå akavet stilhed, der nogle gange kan opstå under en behandling.
Så snart du træder ind i salonen, bliver du omringet af en afslappende, musikalsk oplevelse, hvor du kan mærke at både kunder og medarbejdere er glade. Katja sætter sin lid til radioen, som hver dag agerer soundtrack til en god frisøroplevelse for de mange kunder. Musikken har nemlig en særlig rolle i salonen.
Nogle kunder elsker at sludre fra det sekund, de sætter sig i frisørstolen. Andre er mere stille og bruger tiden hos frisøren til at slappe af og få ro. Der skal være plads til alle i Katjas frisørsalon. Men nogle gange kan stilheden skabe en akavet stemning, som påvirker kundens oplevelse. Og Katja vil gerne give alle kunder en god oplevelse. Her spiller musikken en stor rolle.
Musikken skaber ikke kun en utrolig god stemning hos os. Musikken udfylder også stilheden, hvis en kunde ikke har lyst til at snakke under klipningen. Vi undgår den akavede stilhed, fordi musikken udfylder tomrummet.
- Katja, ejer BeYoutiFul.
Musikken i baggrunden er altså vigtig for den overordnede oplevelse i salonen. Men radioværterne bidrager også med lette og underholdende indslag. For selvom mange kunder kommer for at sludre med sin frisør, så kan samtalerne nogle gange gå lidt i stå. Her bidrager radioværternes indslag til samtaleemner om dagens nyheder i en lettere tone.
Katja tænder radioen hver morgen, når hun træder ind i salonen. Det gør hun, fordi hun kan regne med, at musikken i radioen følger dagens tempo. Hun anbefaler andre frisører at bruge radio, hvis de selv er i tvivl om, hvordan man bygger en playliste op. Playlisten skal nøje udvælges, så den indeholder rolige musiknumre til morgentimerne og gradvis bygger stemningen op med mere energi hen ad eftermiddagen og i weekenden.
Hvis playlisten ikke er god, så er det lige meget. Når en kunde møder ind til en frisørtid klokken 8.00, er det ikke særlig fedt at blive mødt af disko musik i hele salonen.
- Katja, ejer BeYoutiful
Katjas bedste råd er at undgå vild musik fra morgenstunden. Så får kunderne en bedre oplevelse og god start på dagen, og de andre frisører i salonen får en rolig start på en lang arbejdsdag. Katja oplever, at den rette musik skaber et bedre arbejdsmiljø og en mere afslappet arbejdsdag i salonen.
Bag ethvert musiknummer står kunstnere og musikere, der arbejder hårdt for at skabe de sange, vi kender og elsker. Når du vælger at bruge en musiklicens fra Koda/Gramex, er du ligesom Katja med til at sikre, at disse kunstnere bliver økonomisk belønnet for deres arbejde. For Katja er det en selvfølge at støtte musikerne.
Musikken er en del af kundernes oplevelse. Og musikerne skal jo også tjene deres penge, ligesom jeg skal tjene mine.
- Katja, ejer BeYiutiful.
På den måde forbinder musikken i BeYoutiful ikke kun salonens hyggelige atmosfære, men også en større kultur. For når frisører som Katja har en musiklicens frem for en rettighedsfri musiktjeneste, så støtter de musikkens skabere økonomisk, hvilket er med til at sikre, at der skabes ny musik.
Musikkens værdi
Lyden af glade medarbejdere
Vidste du, at dine medarbejdere går meget op i, hvilken musik du spiller på arbejdspladsen?
Musikkens værdi
Lyden af en rolig indkøbstur
I Meny spiller de musik i tre udvalgte zoner, som får kunderne til at slappe af og gå på opdagelse.
Musikkens værdi
Lyden af fransk bistro
Musik fra morgen til aften? På Silberbauers Bistro hører de musik dagen lang, og det gør både medarbejdere og gæster i godt humør.