
Hvis du får en udbetaling denne måned, vil du modtage en mail på udbetalingsdagen den 8. oktober.
Hvad er med denne måned?
Der er slutudbetaling for musikstreamingtjenesten Nuuday Musik for hele 2025. Udbetalingen omfatter de beløb, som resterer på området, efter at årets månedlige udbetalinger er blevet gennemført. Beløbet fordeles til de musikværker, der har været inkluderet i primære udbetalinger.
Der er ligeledes udbetaling for musik anvendt i flow-tv via webplayere hos tv-distributører. Udbetalingen vedrører primært musikforbrug i 2025, men inkluderer også efterbetalinger modtaget for perioden 2023-2024. Fordelingen er baseret på repræsentative afregningsdata fra de omfattede tv-kanaler.
På koncertområdet er der udbetaling for musik anvendt ved festivalerne Heartland, NorthSide og Tinderbox, som alle blev afholdt i juni 2025.
Der er udbetaling for synkronisering hos DR i 2025 i henhold til synkroniseringsaftalen mellem NCB og DR. Udbetalingen er baseret på DR's rapportering af alle udsendelser, der er blevet vist første gang i 2025. Disse udsendelser er efterfølgende matchet med musikdata i Kodas systemer og behandlet i overensstemmelse med aftalens kriterier.
Desværre oplever en del af Kodas medlemmer udfordringer med forsinkede eller manglende udbetalinger fra Koda. Dette skyldes en ekstraordinær situation, hvor flere forhold på samme tid påvirker Kodas udbetalinger. Vi beklager meget situationen og arbejder på højtryk for at løse alle udfordringerne. Læs mere her
Næste udbetaling er d. 5. november
Hvor meget får jeg udbetalt?
Den betaling vi sender til dig, for brug af din musik, er baseret på flere faktorer, afhængig af hvor, musikken er brugt. På fx tv og radio taler vi om minutværdier, hvorimod streaming handler om antal streams, og koncerter udbetales bl.a. på baggrund af antal publikum og evt. billetpris.

I Medlemsservice vil vi rigtig gerne hjælpe dig. Skriv til os på [email protected] eller ring 33 30 63 20. Vi er klar på telefonerne mandag til torsdag kl. 9-16 og fredag kl. 9-15
Skriv til os