Kvinde på klaver i sin stue

Skriver du musik til film?

Du kan få betaling for din musik brugt i film, både hvis den er skrevet direkte til filmen, eller der er brugt noget af dit eksisterende musik.

Betaling for filmmusik sker både ud fra dine synkroniseringsrettigheder, når lyd og billede sættes sammen, og fremførelsesrettigheder, hvis filmen efterfølgende vises på tv, streames eller i biografen. Vi udbetaler på baggrund af et cue sheet, der er en oversigt over al den musik, der er brugt i filmen.

Forskellige typer af udbetaling for filmmusik

Udbetaling fra NCB

Du kan modtage en betaling fra NCB for dine synkroniseringsrettigheder, hvis din musik fx bliver brugt i en en tv-produktion, en dokumentar/kortfilm uden biografdistribution m.fl. Det er en betaling, der udbetales en gang og dækker også visning online.

Få overblikket

Selvforvaltning af synk

Du kan vælge selv at forvalte dine synkroniseringsrettigheder, eller det er nødvendigt i de film, som NCB ikke forvalter. Det vil ofte være tilfældet i en spillefilm eller dokumentar/kortfilm til distribution i biografen.

Læs mere om selvforvaltning

Filmen bliver vist i tv

Du får betaling fra os for dine fremførelsesrettigheder, hvis din film bliver vist i tv, streamet på fx TV2 Play, vist i biografen, Filmcentralen og flere andre steder til fx undervisning. Her er der tale om en løbende udbetaling afhængig af afspilninger/streams.

Læs mere om betaling for tv

Cue sheet er afgørende for en udbetaling

Vi har brug for at vide, hvis din musik er med i en film, serie eller andre tv-produktioner. Det er ofte produktionsselskabet, der står for for at udfylde og indsende et cue sheet til os, men det kan også være dig selv. Vi anbefaler, at du tjekker om det er blevet gjort. Husk at registrere værkerne på Mit Koda også.

Udfyld CUE sheet

Saml gerne varigheden

Vi opfordrer til at al underlægningsmusik, komponeret af dig som komponist, bliver talt sammen og registreret som ét cue med samme titel som selve filmen.

Det vil gøre registreringen mere overskuelig. Navngiv gerne scoren/underlægningen med samme titel som filmens – fx Film titel + score

Husk at registrere dette værk på Mit Koda med samme titel.

Se videoguide til cue sheet

Person playing guitar

Hvordan skriver du musik til film og TV - og hvordan vælges din musik?

Mød musiksupervisor Anne-Sofie Hau Oppenlænder fra Upright Music, producer og A&R Emil Margetli Nyholm fra de to ”sync labels” A New Story og Stereoroyal og filmkomponist Kaspar Kaae fra bandet Cody.

Se video fra webinaret

Det, bliver vi spurgt om