Kvinde spiller klaver

Spil musik, gæster kan nynne med på

4. november 2024

Musik gør os lykkelige. På en bar, i radioen, til koncert, hos frisøren – uanset, hvor vi er, bemærker vi musikken. Det er derfor, Koda kæmper for musikkens værdi og musikkens skabere. Så alle – uanset, hvor de er - kan nyde musikken.

Når du bruger musik til at skabe gode oplevelser for dine gæster og kunder, er der større sandsynlighed for, at de både bliver længere, køber mere og vælger jer fremfor en konkurrent. Vidste du fx, at:

  • 81% bemærker musikken i en forretning?
  • 67% vil forlade et lokale, hvis der ikke er musik?
  • 41% vil bruge mere tid i en forretning, hvis der er musik, og hvis de nyder musikken?

Musik spiller en stor rolle. Og med den rette musiklicens, kan I spille præcis den musik, jeres gæster kan lide og som får dem til at blive lidt længere. En musiklicens hos Koda giver adgang til mere end 38 millioner musiknumre fra hele verden - alt fra de nyeste hits til nichegenremusik og sæsonklassikere.

Find musiklicens

Glade medarbejdere giver glade gæster

Undersøgelser viser, at 77% af medarbejdere selv mener, at de er mere produktive, når der spilles baggrundsmusik i en forretning. Alene det er en glimrende årsag til at tage medarbejderne med på råd, når I vælger musikken. Hvis du bruger en rettighedsfri musikudbyder med begrænset repertoire, kan medarbejdere hurtigt blive demotiveret af de gentagne numre. Derfor er det en fordel at have en musiklicens, der giver adgang til hele verdens repertoire.

Find musiklicens

Restauranter hvor baggrundsmusikken passer til brandet, tjener i gennemsnit 9,1% mere end restauranter, der spiller tilfældig musik

- HUI Research/Soundtrack Your Brand.

Prisen på jeres musiklicens afhænger af musikbrugen

Prisen på din musiklicens afhænger af, hvordan du bruger musik. Spiller du baggrundsmusik eller holder livekoncerter og events? For mindre virksomheder, koster en musiklicens ned til 20 kr. om dagen. For større virksomheder koster en musiklicens lidt mere. Prisen beregnes ud fra, om du:

  • spiller radio, streamer musik eller viser TV i jeres forretning eller restaurant.
  • afholder events, DJ eller koncerter.
  • spiller musik for medlemmer eller gæster i en forening fx filmklub eller sportsforening.
  • har musik i en telefonlinje eller i en podcast.

Beregn prisen på din musiklicens

Det er lovpligtigt at have en musiklicens


Når du spiller musik for dine gæster og medarbejdere, skal du have en musiklicens, fordi musik er beskyttet af ophavsretsloven. Du skal altså have tilladelse fra dem, der har skabt musikken, før du spiller deres musik. Med en musiklicens hos Koda tager vi os af alt det administrative, så du kan spille musik uden bekymringer. Uanset, hvordan du bruger musikken, så sørger Koda for, at din betaling går videre til musikkens skabere.

Vi håber, at dine medarbejdere og gæster får glæde af musikken. Med en musiklicens er du med til at sikre, at der fortsat skabes ny musik.

Læs mere om betaling for musik